Skip to main content

Minimælk har fået danskerne til at drikke mere mælk

Pressemeddelelse   •  Apr 18, 2001 14:53 CEST



Danskerne er vilde med den økologiske fedtfattige Harmonie minimælk med 0,5 pct. fedt. Arla Foods’ salg af økologisk mælk er i løbet af den seneste måned vokset med 20 pct. Fra at have en markedsandel på 24 pct. i januar sidder øko-mælken nu på 27 pct. af hele mælkesalget i Danmark.
”Når vi er verdens førende producent af økologisk mælk, har vi også en forpligtigelse til at videreudvikle det”, siger produktchef i Division Danmark Karsten Jeppesen, der er overbevist om, at økologi og fedtfattighed hænger meget nøje sammen.
Minimælken har taget en lille smule af markedet fra øko-letmælken og konventionel letmælk, men totalt set har den medvirket til et markant mersalg af Arla Foods’ økologiske mælk.