Skip to main content

Mund- og klovsygen har ikke ramt eksporten

Pressemeddelelse   •   Mar 21, 2001 14:55 CET

Mund- og klovsygeudbruddene i England og Frankrig, der har vakt stor opmærksomhed verden over, har fået en lang række eksportmarkeder til at kræve certifikater for, at mejeriprodukter fra EU er varmebehandlet eller syrnet, så de ikke kan udgøre en smitterisiko. Arla Foods’ mejeriprodukter lever fuldt ud op til kravene, men det har givet travlhed i Markedssekretariatet at fremskaffe de ønskede certifikater.

”Der er ikke nogen væsentlige markeder, der har lukket for eksporten, men specielt efter de netop bekræftede tilfælde i Holland tager vi fortsat mund- og klovsyge meget alvorligt. Med sin meget store eksport til lande uden for EU er Arla Foods mere end noget andet europæisk mejeriselskab i farezonen, hvis der bliver konstateret mund- og klovsyge i Danmark”, siger koncerndirektør Andreas Lundby

.