Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Tagatose godkendt i USA

Lavkalorie-sødemidlet tagatose, som Arla Foods gennem længere tid har arbejdet med at udvikle, er nu af et amerikansk, uafhængigt ekspertpanel blevet godkendt til brug i fødevarer.

Tagatose, der udvindes af valle, har opnået status som GRAS (Generally Recognised As Safe), og sødemidlet kan dermed markedsføres på det amerikanske marked som en ingrediens i fødevarer. Selve proceduren frem til GRAS-godkendelsen skal nu rent formelt forelægges for de amerikanske sundhedsmyndigheder, som skal acceptere proceduren.
Tagatose har et lavt kalorieindhold og kan erstatte sukker i en lang række fødevareprodukter, såsom lavkalorie-konfekture, cerealier(morgenmadsprodukter), tyggegummi og sodavand. Tagatose kan også bruges af diabetikere, og har desuden vist sig at have en række funktionelle egenskaber. Tagatose er allerede blevet mødt med stor interesse fra nogle af verdens førende fødevareproducenter.
”Med GRAS-godkendelsen kan vi nu intensivere vores arbejde over for potentielle kunder”, siger direktør for Arla Foods Ingredients Peter Lauritzen.
I 1997 købte Arla Foods en verdensomspændende eneret til produktion og markedsføring af tagatose til brug i fødevarer af det amerikanske bioteknologiselskab Spherix, som har udviklet en metode til storproduktion af sødemidlet.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum