Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Varde og Götene gør klar til newzealandsk smør

På to af Arla Foods’ mejerier i Sverige og Danmark er man ved at forberede sig til at pakke newzealandsk smør.

Arla Foods’ joint venture med det newzealandske mejeriselskab Fonterra, der formelt træder i kraft 1. marts, indebærer, at pakningen af newzealandsk smør på Fonterras anlæg i Swindon skal overflyttes til Varde Smørmejeri og til Arla Foods’ anlæg i Götene.

På Varde Smørmejeri påbegynder man 1. marts overflytningen af den nuværende produktion af Lurpak smør til Holstebro Smørmejeri. Overflytningen ventes at være fuldført i juni, hvorefter anlægget skal omstilles til forarbejdning og pakning af smørret fra New Zealand. Der er tale om ca. 33.000 tons smør, og overflytningen fra Swindon forventes at være fuldført hen mod slutningen af året.

Varde Smørmejeri skal pakke smørprodukter til afsætning i Fonterras mærke Anchor. Arla Foods’ anlæg i Götene skal forarbejde smørret til blandingsprodukter, ligeledes til afsætning i Anchor mærket. Lige nu annoncerer Götene efter yderligere 30 medarbejdere til produktionen. Den ventes at gå i gang til efteråret og vil omfatte knap 10.000 tons.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum