Pressemeddelelse -

ASICS og Worn Again Technologies samarbejder om at gøre den vedvarende genanvendelse af sportsudstyr til virkelighed

ASICS EMEA annoncerer, at de har startet et samarbejde med Worn Again Technologies for at genanvende indsamlet brugt tøj og skabe fremtidige sportsprodukter som en del af den cirkulære ressourcemodel for tekstiler. Som Pioneer Member af Worn Again Technologies slutter ASICS sig til nogle af de mest fremsynede brands i den globale tøj- og tekstilbranche for at hjælpe med at drive skiftet til en verden af cirkulære ressourcer.

Skiftet til mere bæredygtige materialer via en cirkulær forretningsmodel udgør kernen af ASICS' bæredygtighedsstrategi. ASICS forpligter sig til at reducere produktrelaterede drivhusgasemissioner med 55 % på globalt plan inden 2030 og erstatte al den traditionelle polyester, der bruges i tøj og overfodsmaterialer i fodtøj, med genanvendte alternativer.

Romy Miltenburg, Manager CSR & Sustainability EMEA hos ASICS fortæller: "ASICS helliger sig sport, og sportens sunde bidrag til samfundet. Det er vores mål at skabe produkter, der ikke kun hjælper mennesker til at leve mere lykkelige og sunde liv, men som også efterlader vores planet sikker og i god behold. Via dette samarbejde med Worn Again Technologies er vi et skridt nærmere vores mål om at skabe en cirkulære forretningsmodel."

Worn Again Technologies' genvindingsproces med polymer kan adskille, dekontaminere og ekstrahere polyester-polymerer og cellulose (fra bomuld) fra ikke-genanvendelige tekstiler samt plastikflasker og emballage, så de kan bruges i nye produkter som en del af en gentagelig proces.

ASICS slutter sig til de stiftende Pioneer Members, H&M og Kering, sammen med den tyske specialist i udendørstekstiler, Sympatex, den tyske sengetøjsleverandør, Dibella, det amerikanske tøjmærke, Dhana, og de mexikanske tekstil- og beklædningsproducenter Directex og Himes. Efterhånden som Worn Again Technologies fortsætter sine hurtige udviklinger, har virksomheden brug for, at yderligere fremsynede brands slutter sig til nu og bliver blandt de næste, der høster belønningen for denne branchefremmende innovation.

"Fra udviklingens tidligste stadie vidste vi, at det ville være mest effektivt, hvis vi arbejdede sammen med strategiske samarbejdspartnere om at gøre vores vision til virkelighed. Vi har bygget teknologien og infrastrukturen til denne løsning i løbet af de sidste otte år, men de brands og virksomheder, der sælger produkter, vil spille en kæmpe rolle i at gøre det muligt for os at levere cirkulære ressourcer til den globale tekstilindustri,"siger Cyndi Rhoades, CEO og stifter af Worn Again Technologies.

Om Worn Again Technologies
Worn Again Technologies blev grundlagt i East London i 2005 med en vision om at muliggøre cirkulariteten af råmaterialer. I dag pustes der liv i virksomhedens banebrydende genvindingsteknologi med polymer af videnskabsfolk i verdensklasse og strategiske samarbejdspartnere, som deler ambitionen om at fremskynde denne vision. Worn Again Technologies bakkes op af indflydelsesrige brands og partnere, såsom H&M og Kering samt business angel, Craig Cohon, tidligere leder af Coca Cola Company og ejer af Cirque du Soleil Rusland, hvis tillid til potentialet i denne teknologi har været uvurderlig. I december 2017 sluttede Sulzer Chemtech, en af verdens største kemotekniske virksomheder; Himes Corporation med base i Mexico, en beklædningsproducent; Directex, en tekstilproducent og Miroslava Duma's Future Tech Lab sig også til som investorer for at støtte teknologien til kommercialisering.

Worn Again Technologies er også medlem af Ellen MacArthur Foundation, Circular Economy 100 og projektpartner i Circle Economys Fibersort-projekt, som er en teknologi, der bruges til automatisk sortering af store mængder tekstiltyper efter fibertype. I november 2017 blev Worn Again Technologies inviteret til at blive en del af Fashion for Goods skaleringsprogram, som giver adgang til et netværk af virksomhedsrådgivere og brancheeksperter, hvilket gør det muligt for virksomheden at fremskynde udviklingen og den fremtidige indførelse af dens revolutionerende genvindingsteknologi med polymer.

I 2018 modtog virksomheden en bevilling til at blive den første kemiske genvindingsteknologi med vugge til vugge (C2C)-certificering. Produktstandarden for Cradle to Cradle Certified™ bedømmer et produkt på grundlag af fem kvalitetskategorier – materialets sundhed, materialets genanvendelse, vedvarende energi og CO2-administration, vandforvaltning og social retfærdighed. Bevillingen går til den officielle bedømmelsesproces af disse kategorier af en uafhængig vurderingsmand og vil certificere det producerede produkt på autoriserede fabrikker.

Om ASICS og initiativet for Science Based Targets:
I 2015, umiddelbart inden klimakonferencen i Paris, forpligtede ASICS Group sig til at afstemme sine CO2-mål med initiativet for Science Based Targets (SBTi).

SBTi blev etableret i 2015 og er et samarbejde mellem CDP, FN's Global Compact-initiativ, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF).

Initiativet advokerer for videnskabsbaseret målsætning som en effektiv måde at løfte virksomheders konkurrencemæssige fordel i overgangen til lavemissionsøkonomi.

Mål, som er indført af virksomheder for at reducere drivhusgasemissioner, betragtes som "videnskabsbaserede", hvis de stemmer overens med det påkrævede dekarboniseringsniveau for at holde den globale temperaturstigning under 2 celsiusgrader sammenlignet med førindustrielle temperaturer.

I august 2018 blev ASICS Groups opdaterede mål for drivhusgasemission officielt godkendt af initiativet for Science Based Targets (SBTi).

  • -Absolut reduktion i anvendelsesområde 1 og 2 af drivhusgasemissioner 33 % inden 2030 fra referenceår 2015.
  • -Reduktion i anvendelsesområde 3 af drivhusgasemissioner fra indkøbte varer og tjenester og behandling af udtjente solgte produkter 55 % pr. fremstillede produkt inden 2030 fra referenceår 2015.

ASICS-bæredygtighedsrapport 2018
Vil du gerne vide mere om ASICS' VSA- og bæredygtighedsaktiviteter? Tjek bæredygtighedsrapporten ud, som er vedhæftet nedenfor, eller besøg ASICS' websted http://corp.asics.com/en/csr

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive

Relateret materiale