Nyhed -

Nyt privat plejecenter i Frederikssund – dialog og byggepladsbesøg

Attendo er i fuld gang med etablering af et nyt og moderne privat plejecenter på Lærkevej 11 – i gåafstand fra Sillebroens indkøbscenter og Frederikssund Station.

’Attendo Lærkevej’ vil 1. august 2019 stå klar til at byde 72 beboere velkomne til et hus med bl.a. et hyggeligt orangeri, ’spa-bad’ og store flotte tagterrasser.
Vi har i den forbindelse inviteret alle interesserede borgere, foreninger, klubber, erhvervsdrivende m.fl. til rundvisning på byggepladsen med mulighed for at høre mere om bygge-/etableringsprocessen, plejecentrets tilbud og aktiviteter, anvisning til boligerne m.v.
Der har været meget stor interesse for arrangementerne, som nu er fuldt booket.

Vi vil meget gerne i dialog med alle lokale aktører, der har interesse i plejecentret og som kunne tænke sig at samarbejde med os. Kontakt Bente Aastrup (26 75 95 90) eller Eva Koefoed (26 75 95 70)

Der vil senere på året eller i 2019 være flere rundvisninger, som vil blive annonceret her på hjemmesiden og i lokalavisen.

Fredag den 1. juni var ca. 50 mennesker mødt frem på byggepladsen til rundvisning og dialog om det kommende plejecenter.

privat plejecenter i Frederikssund  

Kontakt

Lars Fløe Olsen

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig Danmark +45 28 93 20 93