Gå til indhold
Fremtidens mobilitet, hvor selvkørende biler kan være med til at løse de trafikale udfordringer.
Fremtidens mobilitet, hvor selvkørende biler kan være med til at løse de trafikale udfordringer.

Pressemeddelelse -

Audi huser igen AutoDrive-konference om selvkørende biler

Den 28. marts er Nohrcon værter for Autodrive 2019 – en konference om selvkørende køretøjer og deres betydning for fremtidens trafik, infrastruktur, byplanlægning og mobilitet. Konferencen afholdes hos Audi i Gladsaxe, hvor det er muligt at komme ud at køre i en bil med det højeste niveau af selvkørende teknologi, der er lovligt i Danmark på nuværende tidspunkt.

Man har efterhånden længe talt om, at de selvkørende biler var lige om hjørnet, men hvor langt er vi rent faktisk nået i udviklingen af selvkørende køretøjer, og hvad er status på den forsøgsordning, der trådte i kraft i juli 2017, og som er forudsætningen for en fremtidig ændring af lovgivningen i forhold til at tillade disse selvkørende køretøjer. Alt dette og meget mere vil der blive informeret og debatteret om på konferencen.

Hos Audi kan konferencedeltagerne komme ud at prøve en Audi A6, der har Audis mest avancerede systemer inden for selvkørende teknologi – et system, der bl.a. holder afstanden til forankørende fra 0-250 km/t, holder bilen midt i kørebanen, og afstemmer farten efter hastighedsgrænser samt vejens forløb som sving, rundkørsler og hvis navigationsruten angiver, at man skal dreje.

Samtidig med at forsøgsordningen trådte i kraft i Danmark i 2017, præsenterede Audi som de første en bil (Audi A8) med et system, der er selvkørende på SAE level 3. Systemet var derfor ikke lovligt nogle steder i verden, men dengang forventede man ikke, at det ville blive så svært at få ændret lovgivningen, som det har vist sig at være.

Se programmet på nohrcon.dk/produkt/autodrive-2019 – det er stadig muligt at melde sig til.

Læs mere om Audis assistentsystemer på: www.audi-mediacenter.com/en/technology-lexicon-7180/driver-assistance-systems-7184

_______________

Emner


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark