Skip to main content

Audi indfører ny, miljøvenlig lakeringsteknologi i serieproduktion

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2019 14:26 CET

Teknologien er både miljøvenlig og omkostningsbesparende, og fordi man eliminerer det fine lakstøv, der normalt opstår i en traditionel proces, er Audi nu i stand til at anvende to forskellige farver i den samme lakeringsproces. Den nye teknologi tages i brug for første gang til “edition one” modeller af A4 Limousine og A5 Coupé, hvor kunderne har mulighed for at vælge et tag i Brilliantsort. Audi er den første bilproducent, der anvender denne miljøvenlige teknik i serieproduktionen.

Indtil nu har tofarvede lakeringer uundgåeligt involveret to lakeringsprocesser med afdækning inden, men den sprøjtefri teknologi revolutionerer den tids- og materiale-krævende proces. Et robotstyret højpræcisionsinstrument måler på karrosseriet, så lakken påføres præcist, hvor den skal, og en applikator påfører derefter en sort lak, der er specielt udviklet til denne metode, med millimeterpræcision og uden at sprøjte. Denne præcision gør det muligt at lave en kontrastlakering i en enkelt proces, hvilket sparer tid og penge og samtidig gavner miljøet.

Audi har testet den nye lakeringsproces intensivt siden foråret 2018 for at gøre den klar til serieproduktion. Siden sommeren 2019 har det været muligt at skabe kontrastlakeringer med sort tag i serieproduktionsprocessen. Den nye teknologi reducerer ikke kun mængden af anvendt lak; det betyder også, at afdækningsmateriale ikke længere er nødvendigt. Det giver Audi mulighed for at spare ressourcer, mens den udvider kundernes individualiseringsmuligheder. 

__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 90.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2018 solgte Audi på verdensplan mere end 1,8 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på bæredygtige produkter og teknologier.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter