Gå til indhold
Audi præsenterer Audi e-tron quattro concept på IAA

Pressemeddelelse -

Audi præsenterer Audi e-tron quattro concept på IAA

  • Den nyeste batteriteknik og aerodynamik i topklasse giver rækkevidde på over 500 km
  • Den sportslige SUV med rent elektrisk drivlinje sættes i serieproduktion i 2018

Elektrisk kørsel hos Audi er køreglæde uden at skulle give afkald på noget. Det viser mærket med Audi e-tron quattro concept på den internationale biludstilling (IAA) 2015 i Frankfurt. Den sportslige SUV giver en forsmag på mærkets første masseproducerede elbil.

Audi e-tron quattro concept er konstrueret som elbil helt fra bunden og er allerede ved første blik banebrydende i sit segment. Den følger "Aerosthetics"-konceptet fra Audi: Det kombinerer tekniske tiltag til reducering af luftmodstanden med kreative designløsninger. Bevægelige aerodynamiske elementer på fronten, på siderne og på bagenden forbedrer luftstrømningerne omkring bilen. Den aerodynamisk optimerede undervogn er helt tildækket. Med en cw-værdi på 0,25 sætter bilen ny rekord i SUV-segmentet. Den er medvirkende til den store rækkevidde på over 500 km.

Konceptbilen er baseret på anden generation af den modulopbyggede langsgående platform, som giver store spillerum, når det gælder drivlinjen og sammensætningen. Når man ser på længden, ligger den mellem Audi Q5 og Q7. Med det SUV-typiske karrosseri og den lave, coupéagtige kabine har Audi e-tron quattro concept en meget dynamisk fremtoning. I den rummelige kabine er der plads til fire personer.

Det store litium-ion-batteri er placeret mellem akslerne og under kabinen. Denne placering giver et lavt tyngdepunkt og en afbalanceret fordeling af akseltrykket. Det giver bilen en overlegen køredynamik og kørselssikkerhed i segmentet.

Til drivlinjen gør Audi brug af erfaringerne med den elektrisk drevne sportsvogn Audi R8 e-tron. Tre elmotorer – en på forakslen, to på bagakslen – driver Audi e-tron quattro concept. Det gør den til en eldrevet quattro – e-tron quattro – og dvs. både effektiv og dynamisk.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark