Skip to main content

Audi R8 LMS GT2 præsenteret på Goodwood Festival of Speed

Pressemeddelelse   •   Jul 17, 2019 06:00 CEST

Audi R8 LMS GT2 fascinerede på Goodwood Festival of Speed, da den blev præsenteret af danske Tom Kristensen sammen med Oliver Hoffmann, CEO for Audi Sport, Chris Reinke, Head of Audi Sport customer racing samt Hertugen af Richmond, arrangøren af Goodwood Festival of Speed. Et entusiastisk publikum fulgte premieren på racerbilen med en ydelse på 640 hk – den mest kraftfulde i customer racing programmets elleveårige historie.

"Denne racerbil med sin højtydende V10-motor er det ypperste inden for vores customer racing program. Den legendariske festival på Goodwood er det ideelle sted at afsløre en så fascinerende racerbil," sagde Oliver Hoffmann. Racerbilen er bygget til en fremtidig løbsklasse – GT2-klassen – der vil komme til Europa og Nordamerika i 2020. Den vil udfylde et hul mellem de eksisterende GT3- og GT4-klasser og vil især bestå af biler med høj ydelse, der får høj fart på de lange lige stræk men som naturligvis også kommer hurtigt gennem sving. Audi R8 LMS GT2 er den ideelle racerbil til klassisk racerløb, samtidig med at den er velegnet til Track Days og arrangementer på Race Resorts, som nyder stigende popularitet blandt denne gruppe af kunder over hele verden.

Audi Sport har haft succes over hele verden i klasserne TCR, GT3 og GT4, og med Audi R8 LMS GT2 har Audi Sport dermed præsenteret den fjerde model inden for customer racing.

Den mest kraftfulde version af Audi R8 LMS, der sælges til 338.000 euro (plus moms), kan nu bestilles, og i december begynder Audi Sport customer racing at levere de første racebiler til kunderne. Fra 2020-sæsonen vil de kunne konkurrere i den nye GT2-klasse, og dermed åbner en klasse inden for motorløb til verdens smukkeste supersportsvogne.

Se flere billeder og mere info på Audi R8 LMS GT2 pressekit

__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter