Gå til indhold
Verdenspremiere på Audi Sport TT Cup i weekenden

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på Audi Sport TT Cup i weekenden

Arrangørerne af Audi Sport TT Cup vil se tilbage på tolv måneders forberedelse, når den nye Audi one-make cup debuterer på Hockenheimring den 2. og 3. maj. Der køres løb både lørdag og søndag som en del af sæsonpremieren på dette års DTM. Blandt de 18 faste unge kørere er danske Nicolaj Møller Madsen og svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky.

Mens opsætningsarbejdet forud for DTM sæsonpremieren på Hockenheim er i fuld sving, har Audi Sport TT Cup kørerne allerede afsluttet deres forberedelser. Sidste lørdag simulerede de en løbsdag over en kortere strækning af Hockenheimring med fri træning, kvalifikation og løbssimulation. "Vores deltagere fra 13 lande beviste igen deres professionalisme den dag," siger Rolf Michl, projektleder for Audi Sport TT Cup. "De endelige tests gik glat, og nu er vi endnu mere spændte på at komme i gang."

Danske Nicolaj Møller Madsen kører i den gule Audi TT med nr. 17: ”Vi havde sidste test inden sæsonstart i lørdags, og den gik super godt. Vi var konstant i top 3, fik testet en masse forskellige set ups med bilen, og fandt det, der ser ud til at passe mig bedst. Det er helt utrolig tæt blandt alle kørere, så det bliver virkelig spændende at se, hvad der kommer til at ske i weekenden.”

Svenske Mikaela Åhlin-Kottulinsky er også spændt og glæder sig til at det første løb: ”Jeg har mange nye udfordringer og oplevelser foran mig med ny bil og ny serie, og jeg er så glad for, at Audi Danmark ønsker at være en del af denne rejse. Efter Hockenheim skal jeg til Danmark, hvor jeg skal være en del af teamet bag Audi Driving Experience, som jeg naturligvis ser frem til, men nu – fuld fokus og fuld gas på Hockenheim og premieren på Audi Sport TT Cup!” Mikaela kører i den sorte Audi TT med nr. 89.

Audi Sport TT Cup løbsweekenden starter torsdag den 30. april kl. 13.50 med fri træning. I kvalifikationen, der starter på fredag kl. 9.35, kommer deltagerne til at kæmpe for startpositioner i begge løb. Det første løb starter på lørdag kl. 10.10, mens andet løb starter på søndag kl. 9.40. Begge løb vil blive live streamet på http://www.audi-motorsport.com/de/en/home/livestream.html

Lørdag den 2. maj 2015 kl. 10.10–10.40: 1. løb
Søndag den 3. maj 2015 kl. 9.40–10.10: 2. løb

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark