Gå til indhold
Lars Munk-Bierre er født og opvokset i Roskilde, uddannet datamatiker fra Roskilde i 2002, bachelor i IT og økonomi fra Handelshøjskolecentret i 2004 og har siden april 2015 været IT-manager i Azets.
Lars Munk-Bierre er født og opvokset i Roskilde, uddannet datamatiker fra Roskilde i 2002, bachelor i IT og økonomi fra Handelshøjskolecentret i 2004 og har siden april 2015 været IT-manager i Azets.

Pressemeddelelse -

Azets IT-chef fylder 40

Sidste år kunne Lars Munk-Bierre fejre 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S. For nylig er det danske selskab sammen med hele BPO-divisionen i den nordiske Visma-koncern skilt ud og solgt fra – og har taget navneforandring til Azets. Så selvom branchen konstant er under forandring, er arbejdspladsen og opgaverne de samme for IT-chef Lars Munk-Bierre, der onsdag den 15. februar 2017 fylder 40 år.

IT-chef Lars Munk-Bierre har brugt en stor del af sit professionelle liv hos Visma Services Danmark A/S, der indtil for nylig var en del af BPO-divisionen i den nordiske Visma-koncern. For nylig blev BPO-divisionen, der løser opgaver inden for regnskab, løn og HR, solgt fra og har - med kapitalfonden HgCapital som nye ejere - taget navneforandring til Azets.

Som IT-chef har Lars Munk-Bierre ansvaret for de interne IT-systemer, der er en forudsætning for driften af en nordisk koncern som Azets, der alene i Danmark beskæftiger over 300 medarbejdere fordelt på flere lokationer over hele landet.

Sidste år kunne han fejre 10 års jubilæum i den danske del af koncernen, og i år kan Lars Munk-Bierre fejre endnu en rund mærkedag. Onsdag den 15. februar fylder IT-chefen nemlig 40 år.

Udfordrende karriereplan

Det var med en datamatikeruddannelse samt en bachelor i IT og økonomi i tasken, at Lars Munk Bierre i 2005 startede som IT-konsulent hos Visma i Danmark. Efter tre år blev han systemadministrator i Visma IT & Communications AS i Oslo, hvilket betød, at Lars Munk-Bierre de følgende år tog turen fra hjemmet i landsbyen Kyndeløse til Norges hovedstad flere gange om måneden.

Da han og hustruen HR-konsulent Ditte Munk-Bierre, der også arbejder hos Azets, blev forældre til deres første barn i 2010, blev jobbet i Norge skiftet ud med en stilling som seniorkonsulent på hovedkontoret i Herlev.

- Da jeg kom hjem fra Norge, lagde jeg sammen med min chef en plan for, hvordan jeg skulle udvikle mig de kommende år for at sikre, at jeg fik de udfordringer, som jeg har brug for. Jeg har brug for variation i hverdagen, og det må man sige, at jeg har fået, siger Lars Munk-Bierre, som i april 2015 blev udnævnt til IT-manager med ansvar for bl. a driften af virksomhedens interne IT-systemer.

Lars Munk-Bierre stortrives med den omskiftelighed og kompleksitet, han hver dag møder i IT-afdelingen hos den store løn-, regnskabs- og HR-kvirksomhed. Og selvom arbejdspladsen er den samme som hidtil, så vil udskillelsen af BPO-aktiviteterne fra Visma til den nye Azets-koncern givetvis betyde nye forandringer for IT-chefen. Ikke mindst fordi Azets-koncernen har meldt ud, at den som følge af en markant vækststrategi er klar til nye opkøb. De første er allerede foretaget, så nye kolleger og flere systemer skal derfor håndteres af Lars Munk-Bierre og hans medarbejdere i IT-afdelingen hos Azets.

Data, IT og IT

Lars Munk-Bierre er født og opvokset i Roskilde, uddannet datamatiker fra Roskilde i 2002, bachelor i IT og økonomi fra Handelshøjskolecentret i 2004 og har siden april 2015 været IT-manager i det, der nu hedder Azets. Privat bor han i Kyndeløse ved Kirke Hyllinge sammen med hustruen Ditte Munk-Bierre. De har sammen døtrene Kaisa på seks år og Linea på tre år. 

Emner


Om Azets

Azets blev etableret i 2016 som et resultat af Vismas salg af BPO-divisionen. I mange år har vi leveret services og systemer inden for regnskab, løn og HR til nordiske virksomheder. Med 83 kontorer i Norden har vi opnået en stor viden om lokale love og regler.

I Danmark er vi flere hundrede medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Odense, Kolding og Aarhus. Vi har i dag +2.800 kunder, som er virksomheder i alle størrelser og brancher.

Ejerskab

Azets er ejet af HgCapital, en engelsk kapitalfond.

Azets er en del af CogitalGroup. CogitalGroup er en koncern med fokus på outsourcing og rådgivning. Den består af Azets i Norden og de to engelske selskaber Blick Rothenberg og Baldwins. Koncernen leverer services og rådgivning inden for outsourcing, regnskab, økonomi, løn og skat til et stort antal europæiske virksomheder.

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.