Skip to main content

Dansk produceret energivindue er et hit hos forbrugerne

Pressemeddelelse   •   Jun 26, 2013 08:00 CEST

Syv % af danskernes samlede energiforbrug går til dårligt isolerede vinduer [1]. Dette kan der laves om på ved at vælge A-mærkede energivinduer som danske Futura+, der er udviklet i et samarbejde mellem Bayer og den nordjyske virksomhed Idealcombi. Her mærker man i den grad forbrugernes stigende efterspørgsel på de nye energimærkede vinduer.

Den familieejede nordjyske virksomhed Idealcombi med kontor og produktion i byen Hurup lancerede i 2010 lavenergivinduet Futura+ – deres bud på fremtidens energibesparende vindue. Energimærkningsordningen fra 2011 har gjort det nemt for forbrugerne at vælge miljøvenlige vinduer, og flere og flere forbrugere går efter de A-mærkede vinduer. Det mærker man hos Idealcombi, hvor salget af Futura+ er steget eksplosivt siden lanceringen for to år siden. Det A-mærkede vindue er et af de bedst isolerede på markedet pga. en kerne af polyurethan (også kaldet PUR-materiale), som sikrer exceptionelle lave værdier i forhold til traditionelle isoleringsmaterialer.

Større energieffektivitet og mindre varmeregning
A-mærkede vinduer bruger ingen energi, da den mængde varme, der lukkes ind af vinduet svarer til den, som lukkes ud i fyringsperioden. Det er ikke kun godt for klimaet, men også positivt for danskernes varmeregning, som kan reduceres med flere tusinde kroner[1]. Samtidig lever Futura+ også op til 2020 kravene i Bygningsreglement BR10, som fokuserer på at reducere energiforbruget i danske bygninger og dermed skærper kravene til energiforbruget i vinduer[2].

Højisolerende kerne af PUR

Årsagen til Futura+-vinduets gode isoleringsegenskaber er, at der mellem vinduets udvendige aluminiumsprofil og indvendige side er indbygget en højisolerende kerne af materialet PUR, der giver vinduerne exceptionelt lave værdier i den samlede energiregnskab. Det uforgængelige materiale sikrer vedligeholdelsesfrie overflader i vinduets ’våde’ karmzone og dermed en længere levetid og totaløkonomi.

Effektivt samarbejde om at skabe det bedst isolerede vindue
Idealcombi valgte Bayer MaterialScience som samarbejdspartner til at udvikle isoleringsløsningen, da de er specialister inden for PUR. Det blev starten på et samarbejde, der resulterede i et isoleringsmateriale, der gør Futura+ til et af markedets bedste A-vinduer. Direktør Kim H. Klausen fra Bayer MaterialScience A/S fortæller:

PUR er en god isoleringsløsning både på grund af den lave lamdaværdi, men også fordi man samtidig undgår en kuldebro, da PUR både isolerer og samtidig limer materialer sammen. PUR er et materiale, som i den grad kan gøre en forskel, når det handler om at sikre en større energieffektivitet”.

Det er også på grund af disse unikke egenskaber, at PUR bliver benyttet i flere og flere produkter. Hos Bayer bliver PUR brugt i alt fra skummadrasser til indkapsling af elektronik, lakering af biler og om et par år forventes det, at Bayer har et letvægts PUR-materiale klar til benyttelse i vindmøller.

Idealcombi’s udviklingschef Per Møller Nielsen fortæller om samarbejdet med Bayer:

Det har været interessant at samarbejde med eksperterne Erik Larsen og Kim H. Klausen fra Bayer MaterialScience i Otterup. Det har været en stor force, at de hurtigt har forstået problematikken og deres store faglige viden har gjort udviklingsfasen nemmere”.

Kontakt:
Idealcombi, Nørre Allé 51, Postboks 119, 7760 Hurup, Tlf: 96 88 25 00.
Kontaktperson:  Per Møller Nielsen, E-mail: pmn@idealcombi.dk

Bayer MaterialScience A/S, Kronborgvej 24, 5450 Otterup, Tlf: 63 93 93 93.
Kontaktperson: Kim H. Klausen, E-mail: kim.klausen@bayer.com 

Noter: 

[1] http://energivinduer.dk/ 

[2] http://energivinduer.dk/

[3] http://bygningsreglementet.dk/

Om Idealcombi
Idealcombi A/S er, med sine 100.000 m2 produktion, salg og administration i Hurup Thy, Danmarks største producent af vinduer og døre i træ og kombineret træ|aluminium. Virksomheden er familieejet og beskæftiger i dag ca. 430 medarbejdere i Hurup, København, Aarhus, London, Dublin og Oslo. Virksomheden blev grundlagt i 1973 og har gennem årtierne positioneret sig som en innovativ, nytænkende og højteknologisk producent af kvalitetsvinduer og -døre til enhver type byggeprojekt.

Om Bayer
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2012 havde Bayer 110.500 ansatte og en omsætning på 39,8 mia. euro og investerede 3,0 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Se www.bayer.dk for mere information.

Om Bayer MaterialScience 
Med en omsætning på 11,5 mia. euro i 2012, hører Bayer MaterialScience til blandt verdens største polymerselskaber. Forretningsaktiviteterne er fokuseret omkring fremstilling af højteknologiske polymermaterialer og udvikling af innovative løsninger til produkter, der anvendes på mange områder i hverdagen. Blandt de vigtigste brancher er bilindustrien, elektro og elektronik, byggeri og sport- og fritidsindustrier. Ved udgangen af ​​2012 havde Bayer MaterialScience 30 produktionssteder og beskæftigede cirka 14.500 mennesker over hele kloden. Bayer MaterialScience er et selskab i Bayer koncernen.