Dødelig parasit spreder sig i Danmark

Risikoen for at hunde kan smittes med den dødelige parasit ’Rævens dværgbændelorm’ er nu så stigende i Danmark, at Fødevarestyrelsen anbefaler hundeejere at behandle fritgående hunde regelmæssigt mod bændelorm. Den faretruende lille parasit bæres af både ræve og hunde, som kan smitte mennesker og i værste fald være dødelig. Læs mere om Rævens dværgbændelorm, og hvad man som hundeejer skal være opmærksom på.

Rævens dværgbændelorm
Rævens dværgbændelorm er en lille parasit, som kun er 1-2 mm lang. Den kan derfor næsten ikke ses med det blotte øje. Hunde og ræve viser ingen symptomer på parasitten og kan derfor være smittet med et stort antal bændelorme, uden at man ved det. Smittede hunde og ræve udskiller et meget store antal smittefarlige æg i afføringen og kan være en smittekilde for mennesker, som den kan gøre alvorligt syge. Det kaldes ”ekinokokkose” og kan være dødeligt, hvis det ikke opdages i tide.

Den dødelige parasit
Der har været ét fatalt tilfælde af ekinokokkose i Danmark, og man mener, at smitten var sket i udlandet. Ekinokokkose kan give leversvigt med dannelse af store cyster, som nedsætter leverens funktion. Herfra kan parasitterne spredes rundt i forskellige organer. Det er vanskeligt at opdage sygdommen, som også er svær at behandle. Der går typisk 5-15 år fra et menneske smittes, til der udvikles symptomer. I Schweiz smittes mellem 10-20 mennesker årligt af parasitten, så forekomsten er heldigvis lav. Ikke desto mindre anses sygdommen for at være alvorlig nok til, at Fødevarestyrelsen udgiver anbefalinger for, hvordan man bedst forebygger den.

Hvordan smittes mennesker?
Parasittens livscyklus kræver både hovedværter og mellemværter. Kødædere som hunde, ræve, mårhunde, grævlinger og vaskebjørne er hovedværter, og byttedyr som små gnavere er typiske mellemværter. Mennesker kan blive smittet på samme måde som byttedyrene, gennem de parasitæg, som hovedværterne udskiller i deres afføring. På den måde fungerer de fejlagtigt som mellemvært for parasitten, som kan danne cyster i menneskets organer. Vi mennesker kan smittes på to forskellige måder:

• Gennem rå fødevarer med æg fra ræveafføring – f.eks. bær og grønt
• Gennem kontakt med ræveafføring, fx hunden, som ruller sig i ræveafføring eller går gravjagt

Æggene kan hvirvles rundt med jordstøv og sætte sig på bær og grøntsager. Derfor anbefaler man at skylle rå fødevarer, inden man spiser dem. Æggene kan også sætte sig fast i hundens pels, efter den har rullet sig i en død ræv eller i rævens afføring.

Hvordan behandler og forebygger du Rævens dværgbændelorm?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde, som færdes frit i naturen, og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere, behandles mod rævens dværgbændelorm med et middel mod bændelorm hver 4. uge.

• Hunde, som anvendes til gravjagt bør desuden vaskes efter hver jagt, gerne med almindelig hundeshampoo.
• Hvis du rejser til det centrale Europas bjergområder med din hund, og den kan have spist mus eller andregnavere på rejsen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du behandler den mod bændelorm 1-2 dage inden hjemrejse til Danmark.
• Almindelig fornuftig håndhygiejne for både voksne og børn er værd at huske på.

De officielle anbefalinger kan ændre sig løbende, og seneste information kan altid findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Alle ormemidler er på recept i Danmark. Din dyrlæge kan vejlede dig i, hvilken ormekur der er nødvendig, hvornår.