Nyhed -

​Medicinfri afdelinger er lyspunkt i tynd satspuljeaftale

Medicinfri afdelinger i psykiatrien er et vigtigt skridt mod mere patientindflydelse og mindre samlebåndsmentalitet i psykiatrien. Men det er desværre det eneste lyspunkt i en ellers tynd satspuljeaftale. Det mener Bedre Psykiatris landsformand Birgit Elgaard. 

”Psykiatrisk behandling uden medicin vil tvinge behandlerne til at undersøge nærmere, hvad den enkelte patient har brug for, for at blive rask. Når der bliver skåret så meget ind til benet, som der gør i sundhedsvæsenet i dag, bliver psykiaterne alt for ofte tvunget til bare at lange medicin over disken som på samlebånd. Medicinfri afdelinger vil også give patenterne større indflydelse på deres egen behandling. Det er stærkt tiltrængt”, siger Birgit Elgaard.

Birgit Elgaard havde dog gerne set, at man tog skridtet fuldt ud og gjorde medicinfri behandling til en rettighed for psykisk syge ligesom i Norge.

Tynd satspuljeaftale

Selvom Birgit Elgaard er positiv over forsøget med medicinfri afdelinger, er hun skuffet over, at der bliver afsat så få penge til psykiatrien i satspuljeaftalen.

”Endnu en gang oplever vi med satspuljen, at psykiatrien bliver opfattet som et lille sideprojekt, hvor det er ok med lidt symptombehandling. Ved festlige lejligheder siger politikerne gerne, at psykisk sygdom skal sidestilles med anden sygdom. Satspuljen her viser, at det bare er tom snak.

Bedre Psykiatri har tidligere foreslået at bruge satspuljen til styrke akuthjælpen til psykisk syge – for eksempel ved at oprette flere akut-sengepladser til psykisk syge og ved at styrke bemandingen i akutmodtagelsen, så færre psykisk syge bliver afvist. 

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • bedre psykiatri
  • birgit elgaard
  • psykiatri
  • psykisk sygdom
  • pårørende
  • satspuljen

Kontakt

Knud Aarup

Pressekontakt Landsformand 21328184

Thorstein Theilgaard

Pressekontakt Generalsekretær 21 24 11 91

Jesper Nissen

Pressekontakt Pressechef 24 76 54 16