Skip to main content

Hotelejere i Best Western danner et nyt operatørselskab

Pressemeddelelse   •   Dec 01, 2015 08:18 CET

Hotelejere i Best Western er gået sammen om at danne et nyt operatørselskab, der allerede nu opstarter selskabet med drift af et hotel i Uppsala.

Syv hotelejere i Best Western Hotels & Resorts - Scandinavia har i fællesskab dannet et nyt operativt management-selskab, som skal drive hoteller under de forskellige varemærker i kæden. Medejerne i det nye selskab, BW Hospitality Group AB, har på nuværende tidspunkt sammenlagt omkring 20 Best Western hoteller. Hensigten med selskabet er at sikre Best Westerns fortsatte udvikling og ekspansion på det skandinaviske marked. Planen er at udvide antallet af investorer med flere hotelejere inden for Best Western Hotels & Resorts - Scandinavia.

Det første hotel er allerede på plads, i og med at selskabet har skrevet en lejeaftale med Vasakronan om at drive BEST WESTERN Hotel Svava i Uppsala fra 1. december 2015. Hotellet gik konkurs i september, og bliver drevet af konkursforvalteren frem til overtagelsen.

- Det er vældigt positivt, at vi nu har startet vores nye operatørselskab, som vil hjælpe os med at sikre og forstærke vores markedsposition på det skandinaviske marked, siger Johan Kukacka, CEO for Best Western Hotels & Resorts - Scandinavia. Det er en stor fordel for kæden, at vi nu også har mulighed for at tilbyde et operatørselskab, som kan tage sig af nye hotelprojekter og/eller hoteller, som søger en hoteloperatør, fortsætter han.

- At vi allerede har signeret vores første hotel er utrolig spændende, og nu skal vi vise markedet, at kombinationen af et privat hotelselskab og Best Westerns stærke varemærke vil give lønsomme synergieffekter, siger Reshi Chibba, bestyrelsesformand i BW Hospitality Group.

For mere information, kontakt venligst:

Johan Kukacka, CEO
Best Western Hotels & Resorts - Scandinavia
Telefon: +46 735 14 39 00
Email: johan.kukacka@bestwestern.se

Reshi Chibba, bestyrelsesformand (se billedet)
BW Hospitality Group
Telefon: +46 70 880 23 73
Email: reshi.chibba@timehotel.se

Best Western Hotels & Resorts Scandinavia er en medlemsorganisation med over 130 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge, Sverige og Island. Engageret værtsskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Totalt findes der over 4.000 Best Western hoteller i mere end 100 lande, og hotelkæden er herved verdens største hotelfamilie. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument