Skip to main content

​Bloddonorer holder stor fest med Lis Sørensen som gæst

Nyhed   •   Jan 29, 2016 09:57 CET

På syv år er der løbet meget blod rundt i årerne, og hos bloddonorkorpset i Tarm-Skjern er der løbet mange penge ind på kontoen, som aldrig rigtig er blevet tappet.

Tidligere blev der med jævne mellemrum holdt fest for bloddonorerne, men det er gået omkring syv år siden seneste fest, så nu har korpset doneret et brag af en fest til sine medlemmer.

Det sker onsdag den 16. marts klokken 17.45 i Tarm Idrætscenter.

- Vi har lavet et flot program. En hyggeaften, hvor man kan sætte sig ned og nyde noget godt mad og underholdning,« siger Per Fjord, der er formand for korpset til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Senest, der var fest, var det med omkring 400 deltagere, og alle fremmødte kan se frem til en begivenhedsrig fest.

Mellem forret og buffet kommer balletpigerne fra Skjern og optræder, og efter kaffen kommer sangeren Lis Sørensen med sit band og underholder en times tid.