Skip to main content

Blodet flyder fra 23.000 nordjyder

Nyhed   •   Feb 18, 2016 11:05 CET

Selv om sygehusene har skåret kraftigt ned på deres forbrug af blod, så er der stadig rigtig mange nordjyder, der gerne giver en halv liter blod i ny og næ for at redde andre menneskers liv og helbred, skriver nordjyske.dk.

Godt 23.000 bloddonorer er der i Nordjylland. I 2014 (tallene for 2015 er endnu ikke præcist opgjort) blev de tappet i alt 26.500 gange, altså godt én gang om året i gennemsnit.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er blevet længere mellem tapningerne. Da jeg startede som donor for en lille halv snes år siden, blev man tappet to-tre gange om året. Nu er det typisk kun én gang om året, siger Bente Graversen, formand for donorkorpset i Aalborg, der med godt 13.000 medlemmer er langt det største af de 10 donorkorps i Nordjylland.