Skip to main content

​Dansk forsker: Stamceller fra fremmede kan læge dine sår

Nyhed   •   Aug 13, 2017 09:40 CEST

Stamceller kan muligvis narre kroppens immunforsvar. Derfor behøver der formentlig ikke være et særligt match mellem donor og patient, fortæller forsker Trine Fink, der er tilknyttet Laboratorium for Stamcelleforskning på Aalborg Universitet til DR.dk.

Hun forsker i stamceller fra fedtvæv, og hvordan stamceller kan reparere skadet væv som f.eks. kroniske sår.

Da hun begyndte at studere stamceller, troede forskerne, at de kunne bruge dem til f.eks. at skabe kunstige knogler. 

I dag undersøger de, hvordan stamceller kan gå ind og hjælpe kroppens celler med at danne nyt væv. Det kan blandt andet hjælpe personer med kroniske sår og hjertepatienter.