Skip to main content

​Gammelt donorblod flyder fint i nye årer

Nyhed   •   Nov 02, 2016 14:36 CET

Når en patient har brug for en blodtransfusion, tager man normalt den ældste pose blod i blodbanken. Der kan dermed være flere ugers forskel på friskheden af blodet.

Internationalt har man i mange år diskuteret, om det øger dødeligheden for patienter, når de får ’gammelt’ donorblod, der i mange lande opbevares op til 42 dage i stedet for friskt donorblod. Men det gør det ikke, fastslår et stort internationalt lodtrækningsstudie med over 31. 000 patienter i Australien, Canada, Israel og USA, skriver dr.dk.

Forskningen bekræfter en lignende dansk/svensk undersøgelse. Konklusionen gør det samtidig lettere at styre blodbanker, lyder det fra blodbanken på Rigshospitalet.