Skip to main content

Hvad er blodtyper?

Nyhed   •   Feb 13, 2015 07:00 CET

I MetroXpress' videnskabelige brevkasse spørger en læser, hvad blodtyper er. Avisen har bedt overlæge Bjarne K. Møller fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital om at svare på det spørgsmål.

Bjarne K. Møller skriver, at blodtyper er arvelige, og de har hver især en særlig egenskab, et antigen, i overfladen af de røde blodlegemer. Der findes omkring 30 forskellige blodtypesystemer. De vigtigste er AB0 og Rhesus.

Forskellene gør, at vores immunsystem kan skelne mellem dem og danne antistoffer imod de
blodtyper, der er forskellige fra vores egen.

Det vil sige, alle mennesker danner antistoffer mod de A- og B-antigener, som ikke findes på deres egne røde blodlegemer, skriver overlægen. AB0-systemet er derfor meget vigtigt, hvis man skal have en blodtransfusion, da blod med andre antigener vil blive ødelagt med det samme.

Rhesus-systemet er et ret komplekst blodtypesystem. Rhesus positiv betyder, at man har antigenet D. Det gælder cirka 85 procent af den danske befolkning. 15 procent er Rhesus negative og kan danne anti-RhD, hvilket spiller en rolle i forbindelse med graviditet, hvor moderens immunsystem kan producere antistoffer mod barnet.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument