Skip to main content

Ledige tider i blodbanken

Nyhed   •   Feb 08, 2016 13:03 CET

Personalet i blodbanken på Hvidovre Hospital håber, at flere borgere fra Hvidovre og omegn melder sig som bloddonorer, skriver sn.dk.

De danske hospitaler er dybt afhængige af donorblod for at kunne behandle patienter. Derfor er det vigtigt, at det er så let som muligt for donorerne at komme og give blod.

Det har Hvidovre Hospital sørget for med nye tappelokaler ved hovedindgangen på hospitalet, let adgang med bil og via offentlig transport, parkeringspladser til bloddonorer og lange åbningstider. Men der er stadig for få donorer tilknyttet Hvidovre blodbank.

- Med forbedringerne i blodbanken fulgte også en forventning om et vist indtag til gavn for hele regionens patienter. Vi har fået en del nye donorer, men vi har stadig behov for yderligere cirka 1000 donorer. Det er især i tidsrummet mellem kl. 10-12 vi har mange ledige tider, fortæller overlæge Karin Magnussen til sn.dk.