Skip to main content

Modig mor genforenet med sin baby, efter hun tabte 9 liter blod

Nyhed   •   Aug 10, 2015 11:16 CEST

Dagens.dk skriver om Heather Fischer, mor til 5, og hendes yngste datter, Jasmine, I dag har de det begge godt. Men for få uger siden var situationen en helt anden, da Jasmine blev født 10 uger for tidligt.

- Vi vidste, at der ville være en høj risiko forbundet med fødslen, fordi jeg har arvæv fra et tidligere kejsersnit, og lægerne vurderede, at det kunne ende i et blodtab, fortæller Heather Fischer til Mirror.

Men ingen havde forudset, hvor galt det alligevel ville gå.

10 uger inden hun var sat til at føde, blev den 36-årige mor til 5 kørt på hospitalet med plukveer og fik et drop, der skulle stande veerne. Men selvom de forsvandt, var der ingen tvivl om, at Jasmine skulle fødes nu.

- Det sidste, jeg husker er, at lægerne gav mig en epidoralblokade, og jeg lå på ryggen, da de tog Jasmine ud og viste hende til mig, siger Heather Fischer ifølge Dagens.dk.

Derefter blev alt sort. For under fødslen gik det gamle ar fra et tidligere kejsersnit pludselig op, og inden lægerne nåede at stoppe blødningen, strømmede 9 liter blod ud af hendes krop krop - dobbelt så meget, som der normalt er i et menneske.

Imens kunne hendes mand Dean Fischer kun se til, mens jordmødrene hastede frem og tilbage mellem operationsstuen og blodbanken for at holde hans kone i live. De måtte endda bruge en særlig maskine, der kunne filtrere hendes eget tabte blod, så det kunne blive sendte tilbage i kroppen.

Samtidig blev Dean Fischer bedt om at samle hele familien til et sidste farvel.

Men det blev ikke nødvendigt. For takket være medarbejderstaben på Kettering General Hospital har både mor og datter det godt i dag.

Og 6 dage efter den dramatiske 4 timer lange operation fik Heather Fischer endelig lov at holde sin lille datter.

Fødselslæge og gynækolog Sunil Doshi stod for at få barnet sikkert til verden, og hun fortæller, at i løbet af sine 11 år på hospitalet har hun aldrig oplevet et mere ekstremt blodtab.

Hun oplyser i øvrigt, at Heather Fischers situation, hvor graviditeten havde sat sig på det gamle operationsar, er meget sjælden, og at hun er heldig at være i live.