Skip to main content

Overvægtige får lettere infektioner

Nyhed   •   Jan 04, 2016 10:05 CET

Svært overvægtige får langt flere infektioner end normalvægtige, og risikoen stiger i takt med, at vægten går op, skriver Videnskab.dk.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Det Danske Bloddonorstudie, som er foretaget af medicinstuderende Kathrine Kaspersen fra Aarhus Universitet under vejledning af overlæge Christian Erikstrup fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Skejby Sygehus.

Hun har undersøgt data fra over 37.000 bloddonorer, hvis sundhedsoplysninger samt vægt og højde nøje registreres, inden de får lov til at donere blod.

Det er første gang, at sammenhængen undersøges hos personer, der i udgangspunktet er helt raske, som bloddonorer nemlig skal være.