Skip to main content

Spontane bloddonorer redder patient i Tasiilaq

Nyhed   •   Feb 10, 2017 11:12 CET

Situationen var kritisk. En patient på sygehuset blødte så voldsomt at pågældende var ved at dø af blodmangel, lageret af donorblod var tomt og patienten havde ikke kunnet overflyttes til Nuuk på grund af dårligt vejr, skriver Sermitsiaq.AG.

I den situation henvendte hospitalet sig til byens største arbejdsplads, nemlig Kommuneqarfik Sermersooq. Herfra blev der sendt en anmodning ud og inden for 2 timer var der 3 portioner blod, der matchede patientens.

- Jeg er overvældet over den positive respons, som helt bogstaveligt kan betyde forskellen mellem liv og død. Borgerne i Tasiilaq har virkelig bevist, at de stiller op, når det gælder, siger regionslæge Hans Christian Florian Sørensen i en pressemeddelelse.

De nye bloddonorer får nu tilbud om at indgå i donorkorpset i fremtiden.

Der er link til artiklen her nedenunder.