NetBoligAdvokat

Boligkøbere hyrer købermægler eller boligadvokat til at prutte om prisen

Blogindlæg   •   Maj 07, 2016 19:56 CEST

Mens prispilen i længere tid har peget nedad, køber flere og flere danskere sig til hjælp for at få boligprisen endnu længere ned, skriver epn.dk.

Prisen hos for eksempel EDC-kæden er 10.000 kroner for at få en mægler til at hjælpe med at forhandle en pris på plads.

"Nogle gange er rådgiveren en tømrer eller byggesagkyndig, men stadigt oftere er det en advokat eller en anden ejendomsmægler, som går direkte ind i prisforhandlingerne på købers side," siger informationschef i kæden Jan Normann.

Traditionelt har boligkøbere brugt advokater som rådgivere, når en bolighandel skulle på plads. Men ifølge jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda er der ikke noget i vejen for, at man i stedet bruger en ejendomsmægler. Hun understreger dog, at der skal være vandtætte skotter mellem købers og sælgers mægler.

Ifølge lektor i boligfinansiering Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København kan det være en god idé at få hjælp fra en mægler, som kan gennemskue sminkede lig og salgs-gimmicks. Han foreslår dog specialiserede købermægler for at fjerne enhver mistanke om modstridende interesser. Boligadvokat

Se mere her: http://www.business.dk/bolig/boligkoebere-hyrer-maeglere-til-at-prutte-om-prisen