Vektropol

Godt webdesign giver flere kunder

Blogindlæg   •   Sep 21, 2019 09:24 CEST

Responsiv hjemmeside

Før responsive hjemmesider blev én ting, måtte vi zoome ind og ud hver gang vi besøgte en hjemmeside via en mobiltelefon eller en tablet. Det var ofte lidt en udfordring, og tit fik man klikket forkert på diverse links og knapper. 

I dag er responsive hjemmesider gudskelov ret udbredt, men der findes stadig en del som ikke er kommet med på bølgen, og det betyder en del tab på besøgende og potentielle kunder, for Google ved at din side ikke er responsiv, og dermed vil siden ikke opnå gode resultater i Googles univers.

Brug en professionel webdesigner

Mange mindre erhvervsdrivende øjner en mulighed for besparelse, ved at lave deres hjemmeside selv. Med muligheder som WordPress, Wix, Squarespace m.v., er der en del muligheder for selv at lave et rimeligt designmæssigt resultat, men det vil sjældent give mange besøgende eller kunder. 

En professionel webdesigner i dag laver mere end bare design. Inden arbejdet med designet overhovedet begynder, er der først tænkt tanker om hvilke sider hjemmesiden skal indeholde, hvilke funktioner den skal indeholde, hvilke billeder, skrifttyper og farvekombinationer der skal i brug, og noget af det absolut vigtigste; hvilke søgeord hjemmesiden skal findes på. Her laves der en søgeordsanalyse som har det formål, at finde søgeord og/eller sætninger som folk søger på, men hvor konkurrencen ikke er større, end at det vil kunne lade sig gøre at opnå fornuftige organiske resultater.

Webdesign og SEO

Webdesign og SEO går hånd i hånd i dag, og derfor er det vigtigt at hyre professionelle til arbejdet. Det modsatte ville svare til at få cykelmekanikeren til at reparere sin bil. Når ovenstående punkter med design og søgeord er på plads, er der nemlig meget mere arbejde mht. SEO.

Hastighedsoptimering, sikkerhed, overskrifter og beskrivelser, teknisk SEO, Schema, rich snippets, intern linkbuilding m.v., er nogle af de ting som en webdesigner også kigger på, for at få det hele til at spille, og det er både tidskrævende og relativt nørdet, så hvis ikke man har det store kendskab om det, så kan det kun anbefales at få en professionel til at klare arbejdet.

I henhold til SEO, er der jo ydermere den eksterne linkbuilding, som i dag er den mest betydningsfulde faktor. Googles robotter vurderer hvor populær du er, og det gør de blandt andet ved at se, hvor mange andre hjemmesider der linker til dig. Det kan være nogle der nævner dig på en blog, det kan være en samarbejdspartner der linker til dig, eller måske en portal der er henvendt til din branche og meget mere. 

Konklusion

Ja, du kan spare meget ved at gøre det selv, men du kan tjene langt mere, på at få en professionel til at lave arbejdet, og så må man jo vurdere hvad der bedst giver mening.