Biltorvet

Hvilket segmenter sælger på brugtbilsmarkedet?

Blogindlæg   •   Aug 04, 2015 11:35 CEST

Nye tal fra Autobranchen Danmark viser, at danskerne i juli måned har købt lidt større biler på nybilsmarkedet, da det ikke længere er de helt små mikrobiler i A-segmentet, som er de mest solgte. I stedet er danskerne i højere grad gået en klasse op, og det er nu minibilerne i B-segmentet, som oftest triller ud fra forhandlerne. Det er altså biler som Ford Fiesta og VW Polo fremfor VW Up og Ford Ka, dansker nu i større grad foretrækker. 

Et andet billede på brugtbilsmarkedet

På brugtbilsmarkedet er billedet dog en smule anderledes. Her har mikrobilerne aldrig været de mest solgte. Det er heller ikke B-segmentet, der har været mest handel i, hvis man kigger på salget af brugte biler i 2014, og det første halve år af 2015. Det er i stedet biler som VW GolfFord Focus og Skoda Octavia, der bliver handlet flest af på biltorvet.dk, hvor C-segmentet er mest populært. Herefter er det minibilerne i B-segmentet, skarpt forfulgt af de større biler i D-segmentet, som inkluderer typiske firmabiler som VW PassatToyota Avensis og Ford Mondeo, som danskerne køber flest af på brugtbilsmarkedet. 

Så skulle man måske tro, at mikrobilerne så ville snige sig ind på fjerdepladsen over de mest handlede segmenter på biltorvet.dk, men sådan forholder det sig ikke. Danskerne køber nemlig flere brugte MPV'ere i M-segmentet, end de køber brugte mikrobiler. Så ikke overraskende er salget af biler vidt forskelligt afhængigt af, om der købes nye eller brugte biler.