Creatrix ApS

Skal du bruge reklameartikler, bør du læse med her

Blogindlæg   •   Jan 12, 2017 10:04 CET

Mange tror fejlagtigt at reklameartikler er en standardvare, som alle trykkerier lige godt kan levere. Det kunne ikke være mere forkert. Flere parametre har indflydelse på det endelige produkt, og vil du gerne sikre et resultat, der aktivt bidrager til dit brands historie, så kan der være flere fordele i at vælge din leverandør med omhu.

Foruden kvaliteten af selve materialet, som dine reklameartikler produceres i, så er der ved en lang række reklameartikler også tilbehør, der kan tilpasses individuelt til hver enkelt produktion. Du kan fx få dine keyhangers med både metal- og plastikkrog, dine kuglepenne med ekstra meget - eller sågar usynligt - blæk og dine kaffekopper i tykt porcelæn eller stentøj, så brugeren ikke brænder fingrene. Detaljer, man som indkøber sjældent tænker over, men som man som producent har et helt klart overblik over.

Dertil kommer naturligvis også selve trykket eller indgraveringen af dit logo. Et tryk er ikke bare et tryk, og der er flere metoder, der kan bidrage til en lækker finish på jeres produkt. Med produktionen af reklameartikler er der typisk også et ønske om at få mest muligt ud af sine marketingkroner. Værdien af hver krone, der er brugt, ville pludselig blive tre gange så høj, hvis trykket ikke var slidt af nøgleringen efter et år, men først efter 3 års dagligt brug. Det er i høj grad muligt.

Hvad vil du gerne fortælle i forbindelse med uddelingen af dine reklameartikler? Mange producenter har års erfaring fra hundredevis af kunder, og har derfor ofte en god fornemmelse med, hvad der virker, og ikke mindst er muligt inden for budgettet. En god fagmand kan komme med uvurderlig sparring og hjælpe jer med at forfine jeres budskab eller foreslå alternative reklameartikler, der kan give jer en større effekt blandt målgruppen.

Har du brug for inspiration til dine reklameartikler, kan du læse mere på creatrix.dk. Du er også velkommen til at ringe til +45 71712071 for en uforpligtende snak.