NetBooster Nordic

Trump vinder valget digitalt

Blogindlæg   •   Nov 07, 2016 16:52 CET

Vi har Trump på hjernen, og han er med os overalt. Ved middagsbordet, til fredagsbaren, i frokost pausen, i toget – vi taler konstant om Trump, hans politik og ikke mindst hans karakteristika og hans frembrusende retorik. Uanset om vi hader eller elsker ham. Omvendt, kan vi godt komme uden om Hillary! 


Trump vinder valget med sit ego

Trump vil ikke have donationer eller opbygge kæmpe databaser – han vil have fans, og det kan man se på måden, hans websites er bygget op på. Det er billeder og videoer af ham og hans politik, og han tæller sine fans, som Joakim Von And tæller sine guldmønter. Antallet af hans fans på de sociale medier er stærk stigende, og man skal ligefrem lede efter måder at give donationer. Spørgsmålet er bare, hvor mange som følger Trump, fordi de er reelle støtter, eller om de bare vil følge med i hans næste beskidte træk eller sindssyge politiske holdning? Det får vi først at se i morgen.

Hillary er på en anden måde ”neutral” og har opbygget sine websites op omkring call-to-actions, hvor man bliver eksponeret for et utal af måder til at kunne give sin støtte. Men Hillary har fokus på data analytics, når det handler om click-through og sporing af brugeradfærd. Mange af hendes kampagner bliver kørt af de større mediebureauer, da de har mulighed for udvide kampagnerne endnu mere ved at målrette modlook-a-likes, som er folk der ligner hinanden i mht. interesser, køn, alder mm.

Set fra et forretningsmæssigt synspunkt handler det altså ikke kun om, hvem som får flest stemmer – eller flest valgmænd. Det handler om, hvordan de får flest stemmer. Eller sagt på en anden måde: Hvem er bedst til at drive sin digitale forretning – Og det er Trump!

Trump har en hær af manipulerende tankelæsere bag sig

Der er ingen tvivl om, at Trumps person gør folk nysgerrige og forargede – men digitalt har Trump vundet valget, da han har formået at få fat på ikke alene ”the millennials” (unge mellem 25 og 34 år), som de to kandidater går efter lige nu, men også Hillarys supportere.

Trump har allieret sig med de bedste inden for psykologisk profilering og betalte dem alene i september måned $5 million, for at give Trump de våben, han havde brug for til at vinde over Hillary. Trump har fået muligheden for at overtale alle amerikaner til at stemme på ham, og det gør han med mikrodata-targeting. Han er i besiddelse af op til 5.000 informationer per amerikaner, og det er om alle amerikanere med stemmeret. Det betyder, at han målretter sin kommunikation imod hvert enkelt amerikaner baseret på personlige og individuelle informationer omkring indkøb, TV-interesser, tidligere stemmemønstre og meget mere. Herefter, bliver al data kombineret med cookies, og Trump har nu mulighed for at køre online kampagner, som er personaliseret og målrettet den individuelles interesser og overbevisning. Eksempelvis, kender Trump via denne data til amerikanernes TV-interesser, og kan derved matche sine forskellige politiske budskaber og generelle holdninger op med TV oversigten og køre individuel valgkampagne over de sociale medier og SMS, mens folk sidder hjemme i sofaen og ser TV shows som "Late Night with Jimmy Fallon" eller "The Ellen DeGeneres Show", ifølge edition.cnn.com

Penge er magt 

I det seneste årti har der været store ændringer, når det handler om at drive valgkamp i USA, og Obama var en af de første, som i 2008 begyndte at bruge penge på digital markedsføring - helt præcist $21,1 million. Han allierede sig endda med Facebooks Chris Hughes, som stod for Obamas digitale strategi. Til sammenligning var det samlede digitale marketing budget på $120,000 for George W. Bushs kampagne for 16 år siden. I dag arbejdes der med nogle helt andre og svimlende høje tal. Hele 9 % af det samlede medie budget går til de digitale og sociale medier med en anslået værdi af $1 billion, ifølge emarketer.com.

Det kommende danske valg

Det bliver rigtig spændende at se til det næste danske valg, om der vil være lignende tendenser. Vil vi i samme omfang gå amok med valgplakater, som vi plejer? Eller har mistet deres værdi? Vil en dansk valgkamp have indflydelse på annoncepriserne?

For nu bliver det rigtig interessant at se, om det bliver Trump som vinder valget. Vi kan kun slå fast – han har vundet valget digitalt!