Gå til indhold
SHOTGUN - Viden er noget, vi deler

Blogindlæg -

SHOTGUN - Viden er noget, vi deler

"SHOTGUN" er et udtryk for at sidde ved siden af chaufføren i en bil. At råbe "SHOTGUN" betyder, at man gør krav på at sidde foran. Det betegnes som den mest eftertragtede plads i bilen, hvis man ikke selv skal køre.

I gennemsnit kører danskerne 42,5 km om dagen til og fra arbejde - enten i egen bil eller med offentlig transport. Brug denne tid på at lytte til videopodcasten "SHOTGUN - viden er noget, vi deler", og bliv klogere på alt fra hvorfor vi skal spise insekter, hvorfor vejret går amok, talentudvikling, bæredygtighed til den selvkørende fremtid, fintech, økonomisk uafhængighed og diversitet.

Foredragsvirksomheden YOUANDX og BMW Danmark har indgået et samarbejde, hvor formålet er at dele viden. Emil Thorup er vært på programmet, og han tager forskellige videnseksperter med på tur i udvalgte BMW modeller. Der vil løbende blive optaget og udgivet nye episoder.

Programmerne findes både som video på YouTube og som podcast på:
iTunes (iPhone)
Stitcher (Android)
Spotify

Maybritt Toft Bisp, CEO hos YOUANDX:

"Jeg tror på, at ved at dele sine erfaringer og sin viden, er vi med til at gøre verdenen til at blive et bedre sted at være. Mange af os bruger megen tid i bilen – til og fra arbejde, til fritidsaktiviteter, mellem møder og ferier. Med ”SHOTGUN – viden er noget, vi deler” har vi skabt et format, der både kan ses og lyttes til - alene, eller sammen med sine kære i bilen, i sofaen, på flyrejsen – og alt sammen med indhold fra videnseksperter, som giver os konkrete og brugbare tips, som vi kan få glæde af både privat og i vores erhvervsliv. Jeg er personlig meget stolt af dette projekt, og bliver hver gang inspireret og føler mig lidt klogere efter at have lyttet til videopodcastene”.

Emil Thorup, iværksætter og TV-vært:

"Jeg har savnet et format, der ikke var bange for at udfordre seerne og lytterne – hvor det var okay at nørde viden og søge efter de store aha-oplevelser. SHOTGUN er præcis det – jeg får lov at stille alle de spørgsmål, jeg sidder inde med til ekstremt begavede mennesker, der er eksperter lige præcis i det emne. Om det er klima, insekter som mad eller fremtidens megatrends, så er gæsterne fra øverste hylde og lixtallet over gennemsnittet – og så er det genialt at arbejde omnimedialt, hvor SHOTGUN både er en podcast og et videoformat, tilpasset den længde den gennemsnitlige pendler bruger på transport. "

Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager hos BMW Danmark:

"Hvorfor ikke udnytte tiden i bilen til at blive klogere og blive inspireret? Selv om mange BMW kørere nyder tiden i deres bil, kan ventetiden i kø og på længere ture nogle gange føles lang. At lytte til SHOTGUN er en kvalitativ udnyttelse af tiden. Formatet passer perfekt til den daglige pendling og bibringer nyttig viden inden for mange forskellige områder, som kan være en øjenåbner både professionelt og privat. Vi er meget begejstrede for denne form for vidensdeling, som bliver formidlet yderst underholdende af Emil Thorup og de forskellige videnseksperter".

Episodeoversigt

SHOTGUN #1

Hvorfor går vejret amok? med vejreksperten Peter Tanev.

SHOTGUN #2

Insekter på menuen med Malena Sigurgeirsdottir & Jessica Buhl-Nielsen.

SHOTGUN #3

I kærlighedens navn med psykolog og parterapeut Frej Prahl.

SHOTGUN #4

Fintech, frihed og økonomisk uafhængighed med iværksætteren Maria Flyvbjerg Bo.

SHOTGUN #5

Den selvkørende fremtid med eksperten inden for forbrugertrends og teknologi Claus Skytte.

SHOTGUN #6

Hack dit sind og bliv den bedste version af dig selv med motivationseksperten Arne Nielsson.

SHOTGUN #7

Den indre bæredygtighed med den buddhistiske lærer og ekspert i meditation Marie Kronquist.

SHOTGUN #8

Vilje og baller af stål med fitnessguruen Charlotte Bircow.

SHOTGUN #9

Generation Y: Hvad tiltrækker, udvikler og motiverer den næste generations talenter? med Mikkel Sandal Hansen.

SHOTGUN #10

Fire dages arbejdsuge - gavnligt for produktivitet og bundlinje - med Pernille Garde Abildgaard.

SHOTGUN #11

Adfærdsdesign og nudging er nøglen til varige adfærdsændringer ifølge eksperten Sille Krukow.

SHOTGUN #12

Bliv klogere på kønsforskelle med psykolog Thomas Markersen.

SHOTGUN #13

Hvilken befolkningsgruppe giver mest på bundlinjen? med direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

SHOTGUN #14

Fremtidens megatrends og makropolitiske tendenser med ekspert i sikkerhedspolitik Lars Bangert Struwe.

SHOTGUN #15

Lær de syv spilleregler, som hjælper ledere med tranformationen til det 21. århundrede med Kirsten Stendevad.

SHOTGUN #16

Bliv klogere på cyber-sikkerhed og hør anekdoter fra "white hat hacker" Jan Skovgrens arbejde med at bryde ind i virksomheder.

SHOTGUN #17

High Performance-mad, energiforvaltning og strategier til et High Performance-liv med ernæringseksperten Martin Kreutzer.

SHOTGUN #18

Bliv klogere på politik, renter og Federal Reserve med makroøkonomen Lars Christensen.

SHOTGUN #19

Bæredygtighed set i et forretningsmæssigt perspektiv med CSR-direktøren Steffen Max Høgh.

SHOTGUN #20

Få dit budskab igennem på en måde, så alle personlighedstyper kan se pointen med NLP- og kommunikationseksperten Erik Løgstrup.

SHOTGUN #21

Iværksætteri, jantelov, lederskab, selvstændighed og forholdet mellem individet og samfundet med serieiværksætteren Mads Faurholt.

SHOTGUN #22

Hvad kan man som enkeltperson og samfund gøre for at værne om jordens ressourcer med FN klimaeksperten Katherine Richardson.

SHOTGUN #23

Hvilke etiske, økonomiske og menneskelige overvejelser er der ifm. robotteknologi og automatisering med rådgiver Søren Peters.

SHOTGUN #24

Hør Stine Sara fortælle om livet med tourette, samt at acceptere sig selv som den, man er. Undervejs bliver Emil sat på plads af "Leo".

SHOTGUN #25

For første gang er SHOTGUN på engelsk. Dr. Jessica Barker er en af de mest indflydelsesrige kvinder inden for cybersikkerhed.

SHOTGUN #26

Vidste du, at det amerikanske valg kan have stor indflydelse på din virksomhed? Bliv klogere med journalist og forfatter David Trads.

SHOTGUN #27

Kør med Internet-Of-Things eksperten Anders P. Mynster ind i fremtiden, og lær at beskytte både Fido, villaen og din familie.

SHOTGUN #28

"Jeg har fucket mit liv op” - den tidligere skibsreder, Lars Juhl, fortæller om de ting, man lærer i livet, når alt vender op og ned.

SHOTGUN #29

Den tidligere professionelle racerkører, Jason Watt, og Emil får en passioneret snak om motorsport og bilen som udtryksform. 

SHOTGUN #30

Kom med ind i den hemmelige og fascinerende verden af diamanter med Danmarks diamantdronning Katerina Pitzner.

SHOTGUN #31

I denne episode bliver Emil testet af talentudvikleren Iris Isabella Engelund. At være bevidst om sit talent øger livskvaliteten. 

SHOTGUN #32

Hør de overraskende fakta, når det gælder diversitet med Tine Arentsen Willumsen, som er kvinden bag "Womenomics"

SHOTGUN #33

Få et kæmpe smil på læben, når Karen-Marie Lillelund fortæller, hvorfor humor er så vigtig på arbejdspladsen.

SHOTGUN #34

Det bliver godt igen! Hør fremtidsforsker Anne Skare fortælle om fremtiden efter corona.

SHOTGUN #35

Hør Bastian Overgaard forklare, hvorfor stilhed er et seriøst og effektivt værktøj, som skaber mening mellem mennesker.

SHOTGUN #36

Mobningens mange ansigter med Peter Mygind. Tænk over, hvilket aftryk du efterlader i verdenen og i dine medmennesker.

SHOTGUN #37

Nudging og irrationel adfærd - bliv klogere på krybdyrhjernen med adfærdsdesigner Ashley Brereton.

SHOTGUN #38

Sælg dit produkt eller din historie gennem den gode fortælling med Mette Lehmann.

SHOTGUN #39

Lad de gode vaner køre på autopilot og nå målet med foredragsholder og vanebryder Torben Wiese.

SHOTGUN #40

Oplev entertaineren og inspiratoren Henrik Svanekiær i den grad tage fusen på Emil.

SHOTGUN #41

43% af alle ambitiøse mennesker tvivler på, at indsatsen er det hele værd. Hør Nicolai Tillisch fortælle om det, du skal prioritere.

SHOTGUN #42

Oceaner af plastik - det er den barske realitet! Mød ildsjælen Signe Simonsen fra Race for Oceans Foundation, som forener plastikopsamling, sport og vidensdeling.

SHOTGUN #43

Bliv klogere på kryptovaluta og blockchain med Jesper Munk. Oplev ham betale en is med Bitcoin - for første gang nogensinde i Danmark!

SHOTGUN #44

Innovation i fremtiden med Line Lyst, som mener, at du skal lancere dit produkt inden, det er udviklet.

SHOTGUN #45

Hvordan kommer kunstig intelligens til at påvirke vores livskvalitet i fremtiden. Hør Bo Steffan Nielsson fortælle, hvorfor det er vigtigt at indføre AI.

SHOTGUN #46

Hvad drømmer du om? Og hvordan bruger du dine drømme konstruktivt? Hør en drøm af en episode med Michael Rohde, der er forsker i ubevidst intelligens og drømme. 

SHOTGUN #47

Hør SoMe-eksperten Thomas Bigum fortælle, hvorfor algoritmer på sociale medier ikke er farlige, og hvorfor sociale medier er så vigtige. 

SHOTGUN #48

Hvorfor er branding så vigtigt? Hør argumenterne fra brandingeksperten Michael Olrik- Andersen, som også tager den tyske bilindustri under lup.

SHOTGUN #49

Fysioterapeut og smertespecialisten Johan Toftegård giver fem konkrete bud på, hvordan du selv kan slippe for kroniske smerter.

 ---

#bmwdanmark #emilthorup #youandx #shotgunpodcast #shotgunvidenernogetvideler

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.