Skip to main content

BMW afslører helt nye modeller på EICMA

Pressemeddelelse   •   Nov 10, 2019 21:38 CET

BMW S 1000 XR

På verdens største motorcykeludstilling i Milano disker BMW op med flere verdenspremierer.

BMW S 1000 XR

Denne anden generation af Adventure Sport-motorcyklen er blevet både lettere og hurtigere. Med en køreklar vægt på 226 kg er den nye model blevet 10 kg lettere end forgængeren takket være en helt nyudviklet motor og affjedringssystem.

”Det er ikke let at forbedre en testvinder som BMW S 1000 XR. Vi har anstrengt os til det yderste for at optimere den nye model på alle punkter”, siger Ralf Mölleken, som er Project Manager Complete Vehicle hos BMW Motorrad.

Den nye BMW S 1000 XR har som standard fire køreindstillinger: Rain, Road, Dynamic og Dynamic Pro. Derudover har den Dynamic ESA-støddæmpere, ABS Pro & DTC, Hill Start Control Pro og 6,5” TFT-skærm med fuld opkobling og LED-lys.

Den nyudviklede, firecylindrede benzinmotor er baseret på motoren i supersportsmodellen BMW S 1000 RR. Den yder 165 hk ved 11.000 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment er 114 Nm ved 9.250 omdr./min. Motoren i sig selv er fem kg lettere end forgængeren.

Den nye BMW S 1000 XR fås i farverne Ice Grey eller Racing Red/White Aluminium.

BMW S 1000 XR lanceres til foråret hos de danske motorcykelforhandlere.

BMW F 900 R og F 900 XR

Med de dynamiske roadstere BMW F 900 R og F 900 XR udvider BMW endnu engang sit modelprogram i Adventure Sport-segmentet.

BMW F 900 R: En selvsikker og sportslig model, der fokuserer på den dynamiske køreoplevelse og som passer perfekt til den ultimative frihed og moderne livsstil.

BMW F 900 XR: En perfekt kombination af sport- og langdistanceegenskaber. Designet og konceptet har klare referencer til storesøsteren BMW S 1000 XR.

Begge modeller er utroligt nemme at håndtere og byder på et stort udvalg af udstyrsmuligheder. Motoren på begge er en 2-cylinders rækkemotor med 105 hk ved 8.750 omdr./min. og et maksimalt drejningsmoment på 92 Nm ved 6.500 omdr./min.

Modellerne har verdens første letvægtskonstruktion med plast-svejset brændstoftank, som rummer 13 liter for F 900 R og 15,5 liter for F 900 XR.

BMW F 900 R og F 900 XR lanceres til foråret hos de danske motorcykelforhandlere.

BMW Motorrad Concept R 18/2

BMW Motorrad Concept R 18 blev som en puristisk, historisk inspireret version præsenteret første gang på Concorso d’Eleganza ved Comosøen i maj måned. Seks måneder senere – på EICMA – præsenterer BMW Motorrad nu sin anden sensationelle konceptmotorcykel baseret på samme arkitektur.

Stilmæssigt er Concept R 18/2 den diametrale modsætning af Concept R 18 – og viser et andet udtryk for Heritage-konceptet.

”I modsætning til den klassiske, elegante BMW Motorrad Concept R 18, skaber Concept R 18/2 med sin store boksermotor og ramme et moderne og forbrugerorienteret koncept med sit meget ekstroverte udtryk. Elementer fra BMW Motorrads fortid og fremtid blandes her for at skabe en unik cruiser med et stærkt udtryk. Det er en meget emotionel motorcykel designet til aktiv kørsel. Samtidig afspejler Concept R 18/2 rækkevidden, som vi kan realisere inden for samme arkitektur” siger Edgar Heinrich, designchef hos BMW Motorrad.

BMW Motorrad Motorsport ser frem til 2020

I november 2018 præsenterede BMW Motorrad den nye BMW S 1000 RR på EICMA og annoncerede samtidig sit comeback til FIM Superbike World Championship (WorldSBK). På dette års udstilling ser BMW Motorrad Motorsport frem til den nye sæson med gode erfaringer fra 2019-sæsonen.

De to fabrikskørere Tom Sykes (GBR) og Eugene Laverty (GBR) ser frem til den nye sæson på BMW S 1000 RR.

#

BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 15 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2018 solgte BMW Group 2.490.000 biler og 165.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2018 var 97,480 mia. euro og overskuddet før skat var 9,815 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2018 en global arbejdsstyrke på 134.682 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.