Gå til indhold
BMW S 1000 RR
BMW S 1000 RR

Pressemeddelelse -

BMW Motorrad præsenterer seks nye modeller på EICMA

BMW præsenterer hele seks verdenspremierer på den internationale motorcykelmesse EICMA i Milano i form af den nye BMW S 1000 RR, BMW R 1250 R, BMW R 1250 RS og BMW R 1250 GS Adventure samt BMW F 850 GS Adventure og den nye scooter C 400 GT.


BMW S 1000 RR – et banebrydende ikon, som lykkes med det umulige

Supersportsmotorcyklen, som blev lanceret første gang i 2009, kommer nu i tredje generation i en både hurtigere, lettere og forbedret version. Den ikoniske og banebrydende model har en komplet nyudviklet motor og affjedring. Motoreffekten er øget med otte hestekræfter til 207 hk, og samtidig er vægten reduceret med over 11 kilo til 197 kilo. Med M-pakke reduceres vægten yderligere til 193,5 kg takket være kulfiberfælge og letvægtsbatteri.

Affjedringssystemet på den nye BMW S 1000 RR er baseret på en ny og lettere ramme (Flex Frame), og motoren er mere integreret som en bærende enhed, hvilket i høj grad reducerer totalvægten og forbedrer køreegenskaberne. Og med et nyt niveau af assistentsystemer, som fx. modvirker hjulspind og overstyring, er den nye RR helt enkelt nemmere at køre og styre. Den største udfordring for BMW ingeniørerne har været at få den nye generation til at være mindst et sekund hurtigere end den foregående!

Highlights

  • Nyudviklet, og fire kilo lettere, firecylinders motor med BMW ShiftCam-teknologi.
  • Øget effekt og drejningsmoment: 207 hk ved 13.500 omdr./min. og 113 Nm ved 11.000 omdr./min.
  • Mindst 100 Nm drejningsmoment mellem 5.500 og 14.500 omdrejninger.
  • Energibesparende, lineær momentkurve for optimerede køreegenskaber og kontrol ved hjælp af det større drejningsmoment mellem lave og mellem hastigheder.
  • Nyudviklet affjedring med Flex Frame, hvor motoren er en mere integreret og bærende enhed.
  • Vægten er 197 kilo med fuld brændstoftank, hvilket er mellem 11 og 14,5 kilo mindre end forgængeren. Med M-pakke er vægten 193,5 kilo.
  • Dynamic Damping Control (DDC) kan tilvælges.
  • DTC Wheelie-funktion som standard.
  • Nye køreindstillinger: ”Rain”, ”Road”, ”Dynamic” og ”Race” som standard. ”Pro Modes” kan tilvælges og giver tre konfigurerbare valg: ”Race Pro 1-3”.
  • ”Pro Modes” sikrer en perfekt start med Launch Control samt Pit Lane Limiter for præcis fart i pitten.
  • Nyt kombiinstrument med 6,5 tommer skærm for nem aflæsning og stort udvalg af informationer.
  • To nye farvevalg: ”Racing Red” og ”Motorsport”.
  • Lancering: Forår/sommer 2019.
  • Pris: 269.890 kr.
  • Garanti: Tre år.


BMW R 1250 R, BMW R 1250 RS og BMW R 1250 GS Adventure

I årtier har boksermotoren i BMW Motorrads R, RS og GS Adventure-modeller været garant for kraftfulde motorer og pålidelig køreglæde på såvel landevej som på bane og på langfart.

Med den nye BMW R 1250 R, R 1250 RS og R 1250 GS Adventure introduceres en ny Roadster, Sportstourer og Adventure-model, hvor boksermotoren er videreudviklet med BMW’s ShiftCam-teknologi for endnu mere effekt, reduceret CO2-udslip og formindsket brændstofforbrug samt øget køreglæde.

Highlights

  • Opdateret boksermotor med ShiftCam-teknologi med højere effekt over hele omdrejningsregisteret.
  • Mindre brændstofforbrug og reduceret CO2-udslip.
  • Øget effekt og drejningsmoment: 136 hk ved 7.750 omdr./min. og 143 Nm ved 6.250 omdr./min. (tidligere: 125 hk ved 6.750 omdr./min. og 125 Nm ved 6.500 omdr./min).
  • Slagvolumen på 1.254 cm3 (tidligere 1.170 cm3).
  • To køreindstillinger, ASC og Hill Decent Control som standard.
  • Dynamic ESA – elektronisk styret affjedring.
  • Kombiinstrument med 6,5 tommer TFT-skærm i fuldfarve.
  • Intelligent Emergency Call (eCall) som tilvalg.
  • Lancering: Februar 2019 (R 1250 R og R 1250 GS Adventure) og marts 2019 (R 1250 RS).
  • Pris: BMW R 1250 R: 200.390 kr., BMW R 1250 RS: 214.090 kr. og BMW R 1250 GS Adventure: 275.490 kr.
  • Garanti: Tre år.


BMW F 850 GS Adventure – forstærket kraft i Adventure-klassen

BMW Motorrads F-serie er premiumcykler i klassen for eventyr- og enduro-kørsel. Med den nye BMW F 850 GS Adventure udvides segmentet med en Adventure-model, som kombinerer dynamik og touring-egenskaber med optimerede offroad-egenskaber.

Highlights

  • Tocylinders rækkemotor med 853 cm3 og 95 hk ved 8.250 omdr./min. og 92 Nm ved 6.250 omdr./min.
  • Ny robust stålramme og teleskopgaffel samt dobbeltsidet svingarm for endnu bedre respons.
  • ABS, ASC, køreindstillingerne ”Rain” og "Road” samt dynamisk bremselys er standard.
  • ”Pro Modes” med ABS Pro, DTC og de nye ”Dynamic”, ”Enduro”, og ”Enduro Pro” som tilvalg.
  • Dynamic ESA – elektronisk styret affjedring.
  • Ny og mere kraftfuld generator og starter.
  • LED-lysteknologi som standard.
  • Kombiinstrument med 6,5 tommer TFT-skærm i fuldfarve.
  • Intelligent Emergency Call (eCall) som tilvalg.
  • Optimeret til off-road og langfart med forbedret beskyttelse mod vejr og vind.
  • 23 liters brændstoftank med en rækkevidde på op til 550 kilometer.
  • Nye farver samt udstyrsvarianter: ”Rallye” og ”Exclusive”.
  • Et bredt udvalg af ekstraudstyr og tilbehør, som er unikke for segmentet.
  • Lancering: Februar 2019.
  • Pris: Prisen er endnu ikke fastsat.
  • Garanti: Tre år.


Ny BMW C 400 GT – ny Gran Turismo-scooter i mellemklassen

BMW Motorrad etablerede en ny produktkategori inden for urban mobilitet i 2011, da BMW C 600 Sport og C 650 GT debuterede i maxiscooter-segmentet. Nu introduceres en ny Gran Turismo-variant af scooteren.

Highlights

  • Effektiv etcylinders motor med en slagvolumen på 350 cm3 samt CVT-gearkasse.
  • 34 hk ved 7.500 omdr./min. og 35 Nm ved 6.000 omdr./min.
  • Effektivt bremsesystem med ABS som standard.
  • Fodstøtte til passageren i stedet for separate fodhvilere.
  • Separat rygstøtte.
  • ”Keyless Ride” som standard.
  • Kombiinstrument med 6,5 tommer TFT-skærm i fuldfarve.
  • Optimeret vind- og vejrbeskyttelse med sofistikeret ergonomi.
  • Rummelig opbevaringsplads med to rum og Flexcase.
  • Lancering: Forår 2019.
  • Pris: Prisen er endnu ikke fastsat.
  • Garanti: Tre år.

Related links

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2017 solgte BMW Group 2.463.526 biler og 185.682 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2017 var 88,58 mia. euro og overskuddet før skat var 10,66 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2017 en global arbejdsstyrke på 129.932 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.