Skip to main content

De mest tilfredse bilejere i Danmark kører BMW

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2020 09:42 CEST

Foto: TheTravelBook

BMW vinder for niende år i træk kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med de mest loyale og tilfredse bilejere. AutoIndex udføres af FDM og Loyalty Group.

BMW Danmark kan endnu engang hæve trofæet og fejre førstepladsen. De næste pladser indtages af hhv. Mercedes og Volvo.

BMW har i årets undersøgelse fastholdt det i forvejen høje niveau fra 2019, og har endda forbedret sin placering for både salgsoplevelsen og værkstedsdelen. Det betyder, at BMW i alle delresultater i undersøgelsen ligger i top 3, og indtager dermed en samlet førsteplads.

En af de ting, som også fremgår i årets resultat er, at BMW er det bilmærke, hvor ejerne oplever allerfærrest fejl på deres bil. Dette er en forbedring på godt otte procent fra sidste år.

Administrerende direktør hos BMW Danmark, Jan Askholm: ”Jeg er utrolig glad og stolt på hele BMW familiens vegne. At vi ni år i træk har været i stand til at fastholde og endda forbedre vores kunders tilfredshed kan virkelig kun opnås ved, at alle i hele organisationen hver dag arbejder kundeorienteret, lytter til feedback fra vores kunder og arbejder professionelt og passioneret med den feedback. Vores autoriserede samarbejdspartnere gør en stor indsats hver dag, og jeg vil gerne sige en kæmpe tak til hver eneste medarbejder”.

”Samtidig vil jeg rette en stor og ydmyg tak for tilliden til de loyale kunder, som igen har stemt på os som værende de bedste i branchen. Vi er yderst opmærksomme på, at denne tillid ikke kommer af sig selv og jeg kan love, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at leve op til denne – også i fremtiden!”, afslutter Jan Askholm.

Om AutoIndex

AutoIndex er Skandinaviens største kundetilfredshedsundersøgelse blandt private bilejere, og udføres af FDM og Loyalty Group med deltagelse af cirka 23.000 danske bilejere. Alle bilmærker bliver målt på bilens egenskaber, forhandlerens kompetencer, værkstedets kompetencer samt loyaliteten over for mærket.

Undersøgelsen er gennemført i januar og februar 2020.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2019 – for ottende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.