Gå til indhold
Den nye BMW 1-serie: Kompakt køreglæde

Pressemeddelelse -

Den nye BMW 1-serie: Kompakt køreglæde

Den nye BMW 1-serie har en stærk karakter og er helt sin egen. Den er på samme tid både sportslig, moderne, sikker og klassisk med sit nye friske design.

Siden lanceringen i 2004 har BMW 1-serien været en kæmpe succes – både på verdensplan, og også i Danmark, hvor der er solgt knap 12.000 biler. Til september kommer den tredje generation af den kompakte model.

Motorudvalget

Der kan vælges mellem to benzinmotorer og tre dieselmotorer: BMW 118i med 140 hk, BMW M135i xDrive med 306 hk, BMW 116d med 116 hk, BMW 118d med 150 hk samt BMW 120d xDrive med 190 hk.

Flagskibet er BMW M135i xDrive med BMWs muskuløse firecylindrede motor. Den har et nyudviklet mekanisk differentiale samt Launch Control. M sportsstyring og M sportsbremser er standard på modellen.

Trækker på to eller fire hjul

Den nye generation fås med enten forhjulstræk eller firehjulstræk. Firehjulstræk er standard på BMW 120d xDrive og BMW M135i xDrive.

Plads til hele famillien

Den nye BMW 1-serie tilbyder markant mere plads i kabinen end forgængeren, hvilket især kan opleves på bagsædet. Knæpladsen er vokset med 33 mm og albuepladsen med 13 mm. Pladsen til albuen er foran vokset med hele 42 mm.

Bilens længde på 4.319 mm er fem mm kortere end forgængeren. Bredden på 1.799 mm er 34 mm mere og højden er øget med 13 mm. Akselafstanden er 20 mm kortere og er nu på 2.670 mm.

Bagagerummet er på 380 liter, hvilket er 20 liter mere end forgængeren. Hvis bagsæderne lægges ned, indeholder bagagerummet 1.200 liter.

Ekstraudstyr som i større modeller

For første gang tilbydes der nu både panorama glastag, elektrisk bagklap, BMW Head-Up Display samt BMW Gesture Control som ekstraudstyr.

Der kan vælges mellem fire forskellige ”lines”: Advantage, Sport Line, Luxury Line og M Sport.

Som standard kommer bilen med fodgængeradvarsel med City Braking-funktion, Lane Departure Warning med aktiv Lane Return, mens der som ekstraudstyr kan vælges aktiv fartpilot og Driving Assistant. Ligeledes fås modellen med Reversing Assistant, som hidtil kun har været tilbudt til de større modeller.

Verdenspremiere

Verdenspremieren finder sted på biludstillingen IAA i Frankfurt i september.

#

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 30 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2018 solgte BMW Group 2.490.000 biler og 165.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2018 var 97,480 mia. euro og overskuddet før skat var 9,815 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2018 en global arbejdsstyrke på 134.682 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.