Gå til indhold
DriveNow er nu 100 % ejet datterselskab af BMW

Pressemeddelelse -

DriveNow er nu 100 % ejet datterselskab af BMW

  • BMW Group har fokus på fremtidens mobilitet
  • Sixt forbliver en vigtig partner for BMW Group
  • DriveNow: Mere end en million forbrugere i 13 europæiske byer
  • I Storkøbenhavn er partneren Arriva, som tilbyder 400 elektriske BMW i3.

München. BMW Group erhverver Sixt SE’s andel i DriveNow og fortsætter dermed sin systematiske udvikling som en mobilitetsvirksomhed med kunderne i fokus. Dagens aftale er underlagt godkendelse af konkurrencemyndighederne. Dermed tilbyder verdens førende udbyder af mobilitet effektive, bæredygtige mobilitetsløsninger til alle kunder fra ét sted. Mobilitetsservices er et område i rivende udvikling, og det er en hjørnesten i BMW Group’s strategi; NUMBER ONE > NEXT. Således udvider BMW Group sine tilbud inden for områderne on-demand mobility (DriveNow og ReachNow), parkering (ParkNow) og opladning (ChargeNow) på en bæredygtig måde. Erhvervelsen af Sixt’s andel er det næste, logiske skridt i strategien efter erhvervelsen af Parkmobile LLC i begyndelsen af januar i år, som betød, at BMW Group er verdens førende leverandør af digitale parkeringsløsninger.

“Vi har opnået extraordinær succes med DriveNow i løbet af de sidste syv år - tak til personalet hos DriveNow for den flotte indsats og det gode samarbejde med vores joint venture-partner, Sixt. Sixt forbliver en stærk partner for os i fremtiden,” sagde Peter Schwarzenbauer, som er medlem af bestyrelsen hos BMW AG og ansvarlig for MINI, Rolls-Royce, BMW Motorrad, Customer Engagement og Digital Business Innovation hos BMW Group. “Vores mål er at få 100 millioner kunder på baggrund af vores førsteklasses mobilitetsservices i 2025. Med DriveNow som datterselskab, så har vi alle muligheder for at fortsætte den strategiske udvikling af vores services. Vores erfaringer med mobilitetsservices bakker op om udviklingen af fremtidens uafhængige, elektriske og sammenkoblede flåder,” fortsætter Schwarzenbauer.

Efter erhvervelsen af Sixt’s andel i DriveNow vil BMW Group og Sixt fortsætte det succesfulde partnerskab, som betyder levering af BMW og MINI biler til Sixt’s bilflåde.

"Den fælles udvikling af DriveNow demonstrerer på imponerende vis Sixt og BMW Group’s innovative styrke. Vi vil gerne takke de ansatte hos DriveNow og BMW Group for denne succes, og vi ser frem til at fortsætte vores strategiske partnerskab med BMW Group via leveringerne af køretøjer fra BMW og MINI", sagde Alexander Sixt, medlem af bestyrelsen hos Sixt SE og ansvarlig for Group Strategy.

DriveNow blev grundlagt i 2011 som en bildelingstjeneste og joint venture mellem BMW Group og Sixt SE. Denne service er allerede blevet brugt af mere end en million kunder i 13 europæiske byer. Flåden består af mere end 6.000 BMW og MINI biler over hele Europa. Den elektriske BMW i3 er også til rådighed i alle de områder, hvor DriveNow er til stede.

“I 2017 har vores kunder kørt over otte millioner kilometer via DriveNow’s elektriske bilflåde – det er det samme som at køre rundt om jorden mere end 200 gange på elektricitet. DriveNow reducerer mængden af trafik, og parkeringsmulighederne i byerne bliver forbedret, og samtidig understøtter DriveNow gennembruddet inden for elektromobilitet,” siger Managing Director hos DriveNow, Sebastian Hofelich. “Vi ser frem til at arbejde sammen med vores franchise- og by-partnere for at fortsætte med at forme byernes mobilitet på en bæredygtig måde,” tilføjer han.

BMW Group ønsker at forbedre livskvaliteten i byerne gennem forbedret mobilitet. Virksomheden arbejder med mange partnere og beslutningstagere i byerne for at forme en bæredygtige mobilitet i fremtiden.

I Storkøbenhavn er partneren Arriva, som tilbyder 400 elektriske BMW i3.


Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2016 solgte BMW Group cirka 2.367.000 biler og 145.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2016 var 94,16 mia. euro og overskuddet før skat var 9,67 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2016 en global arbejdsstyrke på 124.729 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.