Gå til indhold
Kommende plug-in-hybrid fuldender den nye BMW X5

Pressemeddelelse -

Kommende plug-in-hybrid fuldender den nye BMW X5

I 2019 fås den helt nye BMW X5, som lanceres i november måned i år, også som plug-in-hybrid med modelnavnet BMW X5 xDrive45e iPerformance.

Bilen kombinerer en sekscylindret benzinmotor med den nyeste BMW eDrive-teknologi, som giver en samlet ydelse på 394 hk og et drejningsmoment på 600 Nm.

Plug-in-hybriden kører fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder. Den elektriske rækkevidde er cirka 80 kilometer*, hvilket er næsten tre gange længere end den nuværende model. Topfarten på ren el er 140 km/t. Det gennemsnitlige brændstofforbrug er 47,6 km/l* og CO2-udledningen er under 50 g/km*.

Bilen har en ottetrins automatgearkasse og den seneste generation af firehjulstrækket BMW xDrive. Dette sikrer, at kræfterne leveres til alle fire hjul, hvilket er optimalt på vejen samt på løst underlag.

Takket være placeringen af højspændingsbatteriet under bilen er tyngdepunktet lavere en konventionelle firehjulstrækkere. Bagagerummet er kun 150 liter mindre en BMW X5 med benzin- eller dieselmotor.

BMW X5 xDrive45e iPerformance har som standard luftaffjedring på begge aksler og integral aktiv styring.

Plug-in-hybriden bliver lanceret i løbet af 2019.

*Alle tal er foreløbige tal.

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2017 solgte BMW Group 2.463.526 biler og 185.682 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2017 var 88,58 mia. euro og overskuddet før skat var 10,66 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2017 en global arbejdsstyrke på 129.932 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.