Nyhed -

Nyt sortiment med kork fra BODUM

Kork tapper direkte ind i kernen af alt, hvad BODUM står for. Kork er et af verdens mest bæredygtige materialer. Det er funktionelt og smukt. Og så lever det op til BODUM’s mantra fra begyndelsen: Godt design skal være prismæssigt overkommeligt. Nu udvider BODUM sortimentet med kork betydeligt. Men faktisk har det været en del af vores historie siden 1974.

For et år siden kom BODUM med Pour Over kaffekanden og opbevaringsglas med kork. Nu udvides sortimentet med en lang række nye produkter, bl.a. serveringsbakker, vin- og vandkarafler, et Dry Martini sæt, rejsekrus, te- og kaffekopper og ikke mindst med den velkendte Chambord stempelkande og tekanden Assam.

Kork som naturmateriale komplimenterer de nuværende trends inden for boligindretning og bordopdækning. Men netop fordi det er et naturmateriale, er der også noget tidløst over kork. Og så er det ikke mindst en del af BODUMs historie. Hvem husker f.eks. ikke korken under BODUM’s kopper og skåle tilbage i 70’erne? Bistro Kaffekanden fra 1974 var det første produkt fra os, hvor vi anvendte kork. Senere kom Bistro kaffekrusene med korkbunde, som blev solgt i millioner efter lanceringen i slutningen af 70’erne. 

BODUM har korkegen stående lige uden for vinduerne.

De fleste BODUM produkter produceres på fabrikken i Portugal. Landet som leverer ca. halvdelen af al den kork, der bruges i verden. BODUM har længe haft ansvarlighed over for miljøet som højeste prioritet og har sat sig det høje mål, at ville køre hele produktionen på vedvarende energi som sol og vind inden for ganske få år. Ud over kork arbejder BODUM’s fabrik i Portugal også med træ, bambus og tekstiler, der kan genbruges og indgå i naturens cyklus. 

De nye produkter forventes at være til salg i løbet af efteråret og i starten af 2018. 

Se flere kork produkter 

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt

Malene Munch Vestergård

Pressekontakt Kommerciel PR & Social Media ansvarlig +45 51622047

Relateret materiale