Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag den 5. januar 2018 kl. 0700 til mandag den 8. januar kl. 0700

Nyhed   •   Jan 08, 2018 08:24 CET

Nytårshærværk

Nytårsnat blev der med en stor sten smadret en butiksrude i Tværstræde  i Rønne.

Nytårsnat blev en postkasse i Torvegade i Østermarie sprængt i stykker med fyrværkeri.

Nytårsnat blev der smurt remoulade på en husfacade på Møllebakken i Hasle, hvilket har efterladt facaden med store fedtpletter.

Nytårsnat blev en postkasse på Pilebroen i Allinge sprængt i stykker med fyrværkeri.

I tidsrummet lørdag den 23. december fra kl. 1700 til fredag den 5. januar kl. 1400 er der knust 5 ruder i et drivhus på Møllevangen i Allinge.

Groft hærværk

Mellem lørdag den 6. januar kl. 1600 og søndag den 7. januar kl. 0530 er en personbil, som holdt parkeret på Store Torv ved springvandet, blevet tildelt dybe ridser i lakken hele vejen rundt om bilen.

I alle hærværkstilfældene ønsker Bornholms Politi kontakt med borgere, som kan have viden om hærværksmænd. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger.