Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 12. februar kl. 0700 - mandag d. 15. februar kl. 0700

Nyhed   •   Feb 15, 2016 08:26 CET

Butikstyveri

I supermarkedet, Meny, Store Torv 11 i Rønne blev der onsdag d. 10. februar ca. kl. 1600 forøvet tyveri af 2 stk. blomster og 2 stk. urtepotter.

 

Butikstyveri

I supermarkedet, Meny, Store Torv 11 i Rønne blev der onsdag d. 10. februar ca.kl. 1800 forøvet tyveri af 2 stk. sikringer og 1 stk. stik

 

Manglende sikring af grenaffald

På Nexøvej v/ Myreagre Mølle, Aakirkeby blev en bil fredag d. 12. februar ca. kl. 1700 ramt af grenaffald fra en trailer, der var spændt efter en lyseblå Suzuki personbil, der kørte i modsat retning. Forurettedes bil ridset på venstre side.

 

Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen

En 63-årig mand fra Rønne blev lørdag d. 13. februar ca. kl. 1245 på Store Torv i Rønne sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have benyttet ukvemsord over for en polititjenestemand.

 

Butikstyveri

I Superbrugsen, Aakirkeby blev der lørdag d. 13. februar ca. kl. 1800 forøvet tyveri af 2 fl. spiritus og en pose nødder. Tyveriet blev forøvet af 2 piger på henholdsvis 14 og 15 år, hvoraf den 15-årige blev sigtet for tyveri.

 

Kørsel til ulempe

Lørdag d. 13. februar ca. kl. 2130 blev 8 unge bortvist fra parkeringspladsen v/ Vibegårds Runddel og Netto idet de kørte "ræs" i biler på parkeringspladsen.

 

Kørsel uden førerret

En 24-årig mand blev søndag d. 14. februar ca. kl. 0300 sigtet for at have ført en personbil ad Åkirkebyvej i Rønne, skønt han ikke havde erhvervet kørekort.

 

Vold

En 37-årig mand blev søndag d. 14. februar ca. kl. 1730 i Elmevej i Østermarie udsat for vold, idet han blev tildelt flere slag i hovedet med en økse. Forurettede blev skadestuebehandlet og uden for livsfare. En 44-årig mand er anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven.