Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 20. januar 2017 til mandag d. 23. januar 2016

Nyhed   •   Jan 23, 2017 08:11 CET

Fyrværkeri

Fredag kl. 12.14 blev der fundet noget, der lignede en krysantemumbombe i en have i Allinge. Eksperter konkluderede, at der var tale om en kugleraket, som patruljen tog med til BOFA til destruktion.

Indbrud

En borger har konstateret, at der mellem torsdag kl. 16 og lørdag kl. 11.30 har været indbrud i en maskinlænge i Nylars. Et beslag til hængelås er revet ud af muren, så porten kunne åbnes. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at der er stjålet noget.

Hundeloven

En 38-årig mand fra Rønne er sigtet for overtrædelse af hundeloven. Hans hund løb lørdag aften rundt et par timer uden halsbånd og skilt, og Falck måtte transportere den til Hoglebjerg.