Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 20. maj til mandag d. 23. maj

Nyhed   •   Maj 23, 2016 07:44 CEST

Påvirket kørsel

En 29-årig mand fra Sjælland blev fredag kl. 06.16 standset på knallert på Rønne Havn. Manden var påvirket af euforiserende stoffer og i besiddelse af hash.

En 55-årig mand med adresse ovre, blev fredag kl. 19 standset i bil på Nyker Hovedgade. En alkometer-test slog ud over det tilladte, og han måtte med en tur på sygehuset for at få udtaget en blodprøve.

Lørdag kl. 20.51 kørte en polsk 32-årig mand galt ved Vibegårds Runddel i Rønne. Et vidne anmeldte at bilen var kørt videre igennem rundkørslen. Alkometret slog ud over det tilladte og en blodprøve skal nu fastlægge promillen.

Lov om euforiserende stoffer

To unge mænd på hhv. 17 og 18 år blev fredag ved 22-tiden truffet på Søndre Allé i Rønne. De unge mænd virkede påvirkede, blev visiteret og der blev fundet hash hos den 17-årige.

Forsøg på indbrud

Smuk Design på Ejnar Mikkelsensvej i Gudhjem har mellem fredag kl. 18 og lørdag kl. 11 være udsat for et indbrudsforsøg, idet hoveddøren er forsøgt brudt op.

Hul i cykelsti

Søndag kl. 14.45 anmeldte en borger, at der var et ca. 0,5 meter dybt hul på cykelstien i Store Torvegade. En patrulje markerede stedet med kegler indtil Vej og Park får udbedret skaden.

Forurening

En borger i Gudhjem anmeldte søndag kl. 15.33 at der var parafinlignende materiale ved Nørresan slæbested, og at der lå 6 døde edderfugle i nærheden. Redning/brand blev sendt til stedet og kunne bekræfte, at der var tale om en begrænset mængde parafin. De sikrede oprydning på stedet.