Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 25. november kl. 0700 til mandag d. 28. november kl. 0700

Nyhed   •   Nov 28, 2016 07:36 CET

Indbrud

I et fritidshus på Randkløvevej, 3751 Østermarie har der fra d. 23. oktober til 25. november kl. 1215 været forøvet indbrud. Rude knust i vindue og indstigning foretaget. Stjålet stole, petroleumslamper, keramikskåle mv. Afslutningsvis har gerningsmanden tømt en pulverslukker i hele huset.

Færdselsuheld

I Pilebroen i Allinge løb en løs schæferhund fredag d. 25. november kl. 1745 ud på vejen, hvorved en billist måtte bremse kraftigt. En bagvedkørende bil påkørte herefter den bremsende bil. Hunden indfanget og indbragt til Hoglebjerg. Ingen skade på personer eller hund, kun materiel skade.

Butikstyveri

En 14-årig dreng blev lørdag d. 26. november kl. 1310 tilbageholdt efter at han kort tid forinden havde begået butikstyveri i Euronics i Tornegade, Rønne. Det viste sig, at drengen havde begået tyverier i flere andre butikker, herunder Sportsmaster, Rønne Apotek og Søstrene Grene. Medbragt til stationen og afhørt under overværelse af rep. fra Regionskommune.

Musik til ulempe

Fra en lejlighed i Østergade i Rønne blev der søndag d. 27. november kl. 0139, spillet høj musik for åbne vinduer. Patrulje til stedet, hvorefter musikken blev dæmpet og vinduerne lukket.

Tyveri

Fra en ejendom i Rosengade i Allinge er der fra lørdag d. 26. november kl. 1000 til søndag d. 27. november kl. 1400 stjålet en rollator m/ sort indkøbskurv. Stjålet fra gangsti tæt ved ejendommen.