Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 27. januar kl. 0700 til mandag d. 30. januar kl. 0700

Nyhed   •   Jan 30, 2017 07:28 CET

Butikstyveri

En 29-årig kvinde er mistænkt for at have begået butikstyveri i SuperBrugsen, Vesterbro i Aakirkeby ved fredag d. 20. januar fra kl. 1745-1815 at have lagt adskellige varer i sin taske uden at betale.

Færdsel i øvrigt

I rundkørslen ved Haslevej og Gartnervangen tabte en traktor en vogn fredag d. 27. januar kl. 1217. Uheldet skyldtes, at en sikring i sammenkoblingen svigtede, hvorefter trækbolten arbejdede sig ud af sammenkoblingens gaffelstykke på traktoren. Ved uheldet knækkede en olieslange til bremsesystemet.

Falsk alarm

På DRK Slottet blev der fredag d. 27. januar kl. 1516 og kl. 1859 aktiveret brandalarmer. Begge falske, da der hverken var tale om ildløs eller røgudvikling.

Overtædelse af ordensbekendtgørelsen

En 25-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved lørdag d. 28. januar kl. 0352 i Magstræde i Rønne, at have urineret op ad en mur.

Husfredskrænkelse

En borger i Borgergade i Rønne anmeldte lørdag d. 28. januar kl. 0747 at han netop havde opdaget, at der lå en, for borgeren ukendt, mand og sov på anmelderens sofa. Den 24-årige sovende mand blev vækket af politiet, anholdt og anbragt i detentionen, da han var påvirket af spiritus, og hvor det passede bedre, at han sov færdig. Under anholdelsen blev den 24-årige endvidere fundet i besiddelse af 0,8 gram skunk/pot.

Overtrædelse af færdselsloven

En 48-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved lørdag d. 28. januar kl. 0950, at have ført en varebil i land fra færgen fra Ystad, selv om køretøjet var overbelastet med 1.100 kg.

Overtrædelse af færdselsloven

En 59-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved søndag d. 29. januar kl. 0825 på Torvet i Aakirkeby, at have ført en lille knallert skønt han var frakendt rettet til at føre lille knallert, ligesom der ikke var tegnet lovpligtig ansvarsforsikring på knallerten.

Overtrædelse af færdselsloven

En 62-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved søndag d. 29. januar kl. 0900 i Vestermarievej i Vestermarie, at have ført lille knallert i spirituspåvirket tilstand.

Hærværk

På en ejendom i Lindevej i Klemmensker er der søndag d. 29. januar fra kl. 0030-0100 sprunget en postkasse i stykker ved anvendelse af fyrværkeri.