Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra fredag d. 3. februar kl. 07 til mandag d. 6. februar kl. 07

Nyhed   •   Feb 06, 2017 07:59 CET

Tyveri

En 70-årig kvinde fra Hasle er sigtet for butikstyveri begået d. 24. januar i Kvickly i Rønne, hvor hun stjal dagligvarer for et mindre beløb.

Indbrud

På Vellensbyvejen i Nylars har der været indbrud i en længe, der udlejes som depotrum. Indbrudet har fundet sted mellem lørdag d. 21. januar og lørdag d. 28. januar, og gerningsmanden har stjålet en Festool overfræser, Festool føringsskinne til dyksav samt værktøjskasse i sort læder indeholdende skruetrækkere, tænger, svensknøgle, fastnøgle, hammere, sav, stanleykniv mm.

Narko

En 31-årig mand fra København er sigtet for at være i besiddelse af hash. Manden blev visiteret ved færgeankomst fra Ystad fredag aften. Manden er tillige sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af en mindre økse.

Brand

Lørdag kl. 05.19 indløb anmeldelse om brand i et udhus tæt på beboelsesejendom på Møllevej i Aakirkeby. Husets beboer blev bragt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning. Branden er sandsynligvis opstået som følge af en kortslutning i en forlængerledning.