Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 27. februar til tirsdag d. 28. februar

Nyhed   •   Feb 28, 2017 08:10 CET

Tyveri

En 36-årig mand har mistet en lang blå frakke af mærket Dempsey Tiger på Palæ Caféen lørdag d. 18. februar mellem kl. 03 og kl. 04. Frakken lå bag ham op ad væggen, men var altså væk, da han skulle hjem.

Færdsel

Ukendt person har i den forgangne uge påkørt vejskiltet "Stoppested" på Svaneke Torv. Skiltet anvendes af Svaneke Hestesporvogn.

Hærværk

En postkasse på Pilebroen i Allinge har fået et voldsomt slag ovenpå, så brevlemmen ikke længere fungerer. Hærværket har fundet sted mellem fredag d. 24. februar kl. 20 og lørdag d. 25. februar kl. 10.

Musik til ulempe

Her til morgen kl. 05.29 måtte en patrulje bede beboeren på en adresse i Ny Østergade i Rønne om at dæmpe musikken og vise hensyn til naboerne.