Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 4. januar kl. 07 til tirsdag d. 5. januar kl. 07

Nyhed   •   Jan 05, 2016 08:27 CET

Hærværk

I forbindelse med nytåret, har Bornholms Politi modtaget en del anmeldelser om hærværk:

På Gamlevældevej i Østerlars er en papcontainer udbrændt og et affaldsstativ i træ forkullet, efter der har været brand i to skraldespande. Væggen bag skraldespandene er sort efter branden og fodmure lettere beskadiget.

På Haslevej i Rønne er en bagrude i en bil blevet knust med en stor sten.

På minimum 4 adresser i Rønne er postkasser sprængt.

Tyveri

En trailer med registreringsnummer TR4433 er blevet stjålet fra en indkørsel på Hovedgaden i Snogebæk. Hvis nogen ser traileren, bedes politiet kontaktet på 1-1-4 eller evt. via politiets APP.