Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 7. august kl. 07 til tirsdag d. 8. august kl. 07

Nyhed   •   Aug 08, 2017 08:03 CEST

Tyveri

Bornholms Politi har modtaget anmeldelse om, at der mellem lørdag d. 25. marts kl. 09 og lørdag d. 15. juli kl. 09 er stjålet værktøj med mere fra et fritidshus i Bygaden i Aakirkeby. Der er stjålet en grøn Bosch kompostkværn med serienr. AXT 25 TL, en orange Husqvarna motorsav, en orange Husqvarna buskrydder med serienr. BCA850/28, et grønt Markita sikkerhedssæt bestående af sikkerhedsbukser, hjelm og høreværn samt 10 grønne dunke. Hvis nogen har købt disse ting, eller set dem til salg på diverse brugtmarkedssider, vil vi gerne kontaktes.

Spirituskørsel

En 48-årig mand fra Rønne blev mandag kl. 14.50 standset på knallert ved rundkørslen for foden af Snorrebakken i Rønne, fordi han kørte meget usikkert. En alkometertest afslørede, at manden var godt spirituspåvirket, så han måtte med en tur til akutmodtagelsen, hvor der blev udtaget en blodprøve, der skal fastlægge promillen.