Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 8. januar kl. 0700 - tirsdag d. 9. januar kl. 0700

Nyhed   •   Jan 09, 2018 08:06 CET

Hærværk
Fra d. 31. december til 1. januar er der med et kanonslag sprængt en postkasse på en adresse i Møllevangen i Rønne.

Tyveri
En 18-årig ung kvinde fik under en nytårsfest på en adresse i Østervoldgade i Rønne fra d. 31. december kl. 1700 til 1. januar kl. 0400 stjålet sin mobiltelefon og personlige papirer/kort.

Hærværk

På en adresse i Vestergade i Allinge er der fra d. 31. december til 1. januar forøvet hærværk mod et gyngestativ, idet gyngestativet er trukket op og træværket ødelagt.

Hærværk

Fredag d. 5. januar ca. kl. 2310 blev der i Kalkbrænderivej i Rønne, sprængt en postkasse, formentlig ved anvendelse af et kanonslag.

Hærværk

Fra d. 31. december kl. 1600 til d. 1. januar er der malet graffiti på en garage samt hegn til en ejendom i Jordbærdalen i Rønne.

Bedrageri

En 39-årig mand har d. 20. december via Facebook købt og betalt for en Iphone 5, men køber har aldrig modtaget den.

Tyveri

Fra en ejendom på Ølenevej i Pedersker er der fra d. 1. - 8. januar fra en udendørs olietank stjålet ca. 500 l olie efter at den påsatte hængelås var opbrudt.