Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 9. maj til tirsdag den 10. maj 2016

Nyhed   •   Maj 10, 2016 08:19 CEST

Hærværk
Mellem fredag den 22. og 29. april, er en pigecykel parkeret på Pingels Alle i Rønne blevet udsat for hærværk. Gear, bremser, lygter og skærme er blevet ødelagt.

Bedrageri
Onsdag den 4. maj kl. 10, blev en 66-årig kvinde i Rønne overtalt til at låne en norsk kvinde 1500 kr., på baggrund af en barsk sygdomshistorie. Den norske kvinde betalte aldrig pengene tilbage. Kvinden er kendt i hele Norden for i gennem mange år at have brugt samme metode til at franarre penge fra uskyldige. 

Hæleri
Mellem mandag den 2. og 9. maj er en ung mand på 14 år i Rønne, sigtet for at være i besiddelse af en stjålet damecykel.

Mistænkelig person
Tirsdag den 10. maj kl. 03.33 er en person iført elefanthue anmeldt for at klatre op på bygningsstillads ved Sandgade i Rønne, muligvis med forsøg på indbrud. Ved politiets fremkomst var personen væk.